Eleven som forsker er en letlæst og veldisponeret udgivelse, der giver indsigt i en undervisningsmetode, hvor eleverne aktivt inddrages i skoleudviklingen gennem forskningslignende processer. Udgivelsen skriver sig ind i rækken af projektbaserede undervisningsformer, men adskiller sig ved sit fokus på at lade eleverne blive medforskere i deres egen skole.
Bogens styrke ligger især i dens praktiske tilgang, hvor de første tre kapitler dykker ned i både de teoretiske og metodiske overvejelser, som ligger bag eleven-som-forsker-konceptet. Der gives en grundig introduktion til de forskningsbaserede principper, og de didaktiske overvejelser foldes flot ud i kapitel fire, hvor otte centrale didaktiske temaer præsenteres. Disse temaer er velbeskrevet og kan inspirere til en mere elevinddragende undervisning, selv hvis man ikke anvender hele undervisningstilgangen.
Herefter bliver bogen endnu mere konkret i kapitel fem og seks, hvor der præsenteres konkrete undervisningsforløb og værktøjer, som kan hjælpe eleverne med at gennemføre gode undersøgelser. Dette gør det muligt for lærere at anvende metoderne direkte i deres praksis, og samtidig sikrer det, at bogen er en nyttig ressource for dem, der ønsker at eksperimentere med mere elevinvolverende tilgange.
Dog står bogen også over for visse udfordringer. Det kan til tider være svært at skelne mellem, hvornår eleven som forsker er en undervisningsform, og hvornår det snarere er et forskningsdesign, der kræver en egentlig forsker til stede. Dette skaber en uklarhed omkring, om metoden kan anvendes uafhængigt af et forskningsprojekt, hvilket kunne have været tydeliggjort. Derudover er bogens fokus på, at eleven er forsker i egen skole, og dermed at lave skoleudvikling, både en styrke og en svaghed.
Det går tæt på eleverne og deres egen hverdag og bliver dermed meget vedkommende, men samtidig er det også en begrænsning, da der trods alt er grænser for, hvor mange undervisningsprojekter der skal handle om netop skoleudvikling.
Det sidste kapitel er interessant, men står svagest i forhold til resten af bogen. Her forsøger forfatterne at koble eleven-som-forsker-metoden med andre didaktiske og pædagogiske trends. Det er på den ene side lidt søgt, og forfatterne skriver da også, at det kun er ideer, de ikke har prøvet i praksis, men på den anden side er det stærkt, at man viser, at undervisningsformen ikke behøver at stå alene eller stå som noget helt nyt.
Bogens konkrete tilgang til en undervisningsform, der er mere elevinvolverende og består af projektbaseret undervisning, er dens helt store styrke, og alene som inspiration til at begynde på eller blive endnu bedre til disse tilgange gør det værd at læse den og ikke mindst vende dens tanker i ledergruppen og med lærerkollegiet.
