I en tid, hvor vi i særdeleshed skal kunne begrunde skærmbrug i skolens pædagogik, er ”Digitale Læringsrum” slet ikke nogen irrelevant udgivelse. Godt nok mener denne anmelder ikke, at pædagogiske begrundelser i skolen skal begrænses til skærme, men omfatte hovedparten af de aktiviteter, der igangsættes. Men digital teknologi er ofte indført med en argumentation om nødvendighed – og om det så er en nødvendighed udsprunget af at gøre det hurtigere, billigere eller bedre, står så ofte lidt mere uklart tilbage.
Hermed har vi også med det samme fat på bogens største udfordring. Den handler om digitale læringsrum og handler om, hvordan forskellige digitale teknologier kan indgå i, udfordre og udvide læringsrummenes muligheder. Men forfatterne kommer aldrig tydeligt ind på, hvordan digitale teknologier adskiller sig fra andre teknologier. De har dog tydeligt styr på, netop hvordan teknologi (generelt) har en transformativ effekt, som kan være svær at forudsige. De argumenterer meget fint for, at det er svært at forudse, hvordan nye teknologier vil ændre på praksis, da vi har svært ved at gøre andet end at vurdere dem ud fra netop den eksisterende praksis. De peger endvidere på, at teknologier gennem den måde, de fungerer på, og den måde, man interagerer med dem, også har en vis agens eller handlekraft, der påvirker i en større skala, end bogen beskæftiger sig med. Det kunne have styrket bogen, hvis denne del havde fået lidt mere plads. Men det har heldigvis ikke så stor betydning for bogens grundlæggende modeller og måde at betragte undervisning og ikke mindst undervisningsdesign på. Dermed giver bogens værktøjer stadig læreren et solidt udgangspunkt for netop at kunne begrunde sine valg i designet af undervisningen, herunder inddragelse – eller fravalg – af digitale teknologier.
Og det er netop bogens store styrke, at den går analytisk til værks. Bogens forfattere, Christian Dalsgaard og Thomas Ryberg, opstiller nemlig en analysemodel, der forholder sig til, i hvilket socialt rum aktiviteterne udspiller sig i: det individuelle rum, arbejdsgruppen, interessefællesskabet og de åbne forbindelser. Forfatterne påpeger selv, at overgangene, især mellem de tre sidste, kan være uskarpe, da rummene ofte flyder over i hinanden. Rummene kan så betragtes i forhold til tre dimensioner udledt fra menneske, teknologi og praksis til læringsaktiviteter, der finder sted, sociale former, der indgås i, og (digitale) teknologier, der anvendes i rummet. De tre dimensioner kan heller ikke ses isoleret i praksis, da de altid påvirker hinanden. Som en forståelses- og analysemodel er opstillingen stærk, da man herved kan stille skarpt på, hvilke muligheder der er for at udvikle undervisningen og inddrage digitale teknologier, som understøtter det, man gerne vil opnå. Opstillingen tydeliggør også, hvordan teknologierne udvider handlemuligheder og læring i de enkelte læringsrum.
Modellen introduceres i bogens start og danner skelet for resten af bogen, hvor de i første del dykker ned i de tre dimensioner og i anden del kigger nærmere på de fire rum. Det opleves som en fornuftig opdeling, og selvom man, når man kigger på det enkelte læringsrum, også har dimensionerne med og vice versa, opleves det ikke, som om bogen gentager sine pointer, men i stedet forstærker dem i løbet af gennemlæsningen. Hele vejen bliver man holdt godt i hånden med gode eksempler, der tydeligt viser, at forfatterne har stor viden og erfaring fra praksis. Samtidig er der gode kildehenvisninger, og man er aldrig i tvivl om, hvorfra forfatterne trækker deres inspiration og forståelse af feltet.
Bogen udkom i 2022, længe før kunstig intelligens i almindelighed og ChatGPT i særdeleshed fyldte den digitale diskussion, men tilgangen og modellerne fungerer også fint til at prøve at forstå disse nye teknologier som en del af de digitale læringsrum. Bogen rummer dog ikke nogen bud på, hvordan man kan forholde sig til selve teknologierne og de udfordringer, der kan være, herunder den større samfundsdiskussion om for eksempel skærmbrug generelt eller betydningen af digitalisering i forhold samfund og undervisning i en mere generel betragtning. Men sammenholdt med, at bogen er et ganske godt bidrag til en almen didaktisk diskussion, der forholder sig til, hvordan man tænker forskellige aktivitetsformer med eller uden digitale teknologier, er det en absolut læseværdig bog for både lærere, vejledere og ledere i hele uddannelsessystemet.
