Er denne bog overhovedet relevant for skoleledere?
Ja, det er den i allerhøjeste grad!
Den danske velfærdsstat er digitaliseret til et af de højeste niveauer i verden, og i denne
meget nuancerede og velskrevne bog præsenteres og analyseres tre tilgange til digitaliseringen. Dette sker både historisk og empirisk, og det hele indsættes i et meget velbegrundet og relevant teoretisk perspektiv. De tre tilgange er: muligheden, faldgruben og jokeren.
I afsnittet om muligheden redegør bogen for områder, hvor digitalisering og løsning af borgernes problemer går smukt hånd i hånd. På disse områder kan der skabes vindersituationer. Disse skabes af dygtige medarbejdere og kompetente ledere i et reelt samspil med borgerne. Og dette sidste kræver oprigtig involvering og ikke bare inddragelse.
Faldgruben består i, at digitaliseringen indebærer en iboende risiko for overdigitalisering, som kan føre til hårde konflikter og slet ingen vindersituationer. Der redegøres for, at samfundet, uden at ville det og ej med ond vilje, med topstyring har indført flere og stadigt mere avancerede digitale værktøjer. Dette er altså en faldgrube, idet nogle af samfundets borgere således hægtes af og bliver fremmedgjorte i deres eget land og egen tilværelse.
Jokeren i hele den gode udvikling på det digitale område i forhold til velfærdssamfundet er, at den digitale middelklasse kan og vil påvirke velfærdsstatens hjælp til borgerne, således disse digitalt bliver endnu mere og mere avancerede. Dette medfører igen, at borgere uden digitale gode egenskaber og kompetencer hægtes af.
Derfor skal der tages hånd om denne faldgrube rent ledelsesmæssigt, således den vendes til en vinder-situation!
Bogen er fyldt med gode grunde til at være med på den digitale bølge. At være der, anvende, påvirke, kvalificere og lede.
Forfatteren peger da også på følgende i sin hovedkonklusion: Samfundet bør stræbe efter at skabe win-situationer i de kommende år ved hjælp af datadrevet ledelse af hjælpen til borgerne, som er baseret på dialog og samarbejde mellem ledere, velfærdsprofessionelle, data-analytikere, borgere og samfundet, fordi win-situationer vil skabe mest velfærd til de fleste og kan dokumentere det med fakta – hårde data/statistik.
Så relevansen for skoleledere er tydelig: ansvaret for børnenes læring og kompetencer på hele det store og betydningsfulde digitale område samt ledelse af disse komplekse processer.
Det er altså ikke et simpelt svar som ”mindre skærm”, men derimod et spørgsmål om, hvordan vi sikrer kvaliteten på og med skærmen.
Det kræver god og forstandig ledelse, og denne bog er en oplagt hjælper.
