Inspiration
18.5.2023

Vi har fået et helt andet ejerskab til skolen

Velfærdsforsøget har skabt grobund for, at vi kunne skabe en skole, der passer til vores elever og ikke omvendt. Sådan lyder det fra skoleleder Mette Arnth Vadsager på Kildebjergskolen i Holbæk Kommune. Som en del af velfærdsforsøget har skolen været fritaget fra en række regler siden august 2021.

Hør historien i Plenum Lyd

Frihed til andre valgfag, frihed til selv at bestemme, hvor lang skoledagen skal være, og frihed til at lave fleksibel skolestart. Det er bare nogle af de initiativer, der er spiret frem, mens Kildebjergskolen i Holbæk Kommune har været med i velfærdsforsøget.  
Mette Arnth Vadsager er skoleleder på Kildebjergskolen. Hun tiltrådte den 1. juni 2021, altså umiddelbart inden det nye skoleår skulle starte og dermed også forsøget med friere rammer til at drive skolen.

- Da jeg kom til den 1. juni 2021, havde man allerede gjort sig nogle gode tanker i forhold til, hvordan projektet skulle udformes. Blandt andet havde man skabt nogle drømmetræer, som satte ord på, hvad der var af ønsker fra for eksempel forældre, medarbejdere eller elever, forklarer Mette Arnth Vadsager.  

Det kræver, at man som leder tør udvise tillid og lytte til medarbejderne, eleverne og forældre
Mette Arnth Vadsager, skoleleder, Kildebjergskolen

For hende har det fra starten været vigtigt, at ideerne blev skabt af skolens aktører, elever, forældre og medarbejdere og hele tiden var i tråd med det, der passede til skolen. Og det er i virkeligheden forsøgets største styrke, mener hun. At man kan skabe en skole, der passer til den kontekst, man indgår i. Det handler både om lokalområdet, men også hvilke elever, forældre og medarbejdere man har.  

- Vi har fået endnu bedre ejerskab til skolen. Det er blevet vores skole. Vi kan udvikle fag og selv bestemme, hvilken ramme skolen har. Og det har folkeskolen rigtig godt af, men det kræver, at man som leder tør udvise tillid og lytte til medarbejderne, eleverne og forældre, siger hun.  

Kildebjergskolen ligger i det vestlige Holbæk og har cirka 370 elever fra 0.-9. klasse.

Hurtige tilpasninger og ændringer

Friheden til at tilpasse sig skolens lokale kontekst er ikke den eneste fordel. Skolen har også mulighed for at skabe hurtige ændringer, hvis noget viser sig ikke at fungere. Det er langt sværere, inden for den måde vi kender som styring af skolen for eksempel i forhold til minimumstimetal.  
Så da Kildebjergskolen allerede i løbet af det første år kunne se, at skoledagen for de yngste elever var lidt for kort, fik man hurtigt skabt en løsning, hvor der kom mere fokus på overgangen mellem skolen og SFO, og skolebestyrelsen nikkede til, at de fik lidt senere fri. De store elever ønskede ligefrem et par ekstra lektioner – med medindflydelse kommer ansvaret også, det viste eleverne her, at de tog.  
Skolen har også skabt helt nye tiltag, blandt andet et valgfag i 7. og 8. klasse som juniortræner, hvor de store elever kan kvalificere sig til at blive idrætstrænere. Ikke bare blev valgfaget en succes, men det har også skabt forgreninger ud i det lokale foreningsliv, siger Mette Arnth Vadsager.

- På den måde sår man et og høster noget andet, siger hun.  

Læs også

Andre artikler som samme emne

Stimulerer iderigdom og engagement

Flere af initiativerne kunne muligvis også etableres inden for det etablerede system, men frikommuneforsøget har skabt en iderigdom og fået skabt muligheden for, at ideerne kan spire frem og vokse nedefra og op. Det har skabt et engagement og motivation, mener Mette Arnth Vadsager:

- Jeg synes, at det er blevet en bedre skole og markant sjovere at lave skole. Vi kan nogle andre ting end før. Frisættelsen gør, at man tør sige ja i stedet for nej. Stærke strukturelle barrierer kan indimellem dræbe de gode intentioner. Hvis vi har meget faste rammer, skal eleverne og medarbejderne tilpasse sig rammerne. Det skal være omvendt – skolen skal passe til eleverne, medarbejderne og forældrene, siger hun og tilføjer, at der er forandringer, som kun er blevet til noget takket være mere frihed. Her peger hun blandt andet på det nye initiativ med rullende skolestart, så nye elever kan begynde i skole i august, november eller maj, afhængig af den enkelte elevs udvikling.

Skolens egne evalueringer af forsøget har vist, at eleverne trives bedre og har en oplevelse af, at lærerne er mere engagerede, og hverdagen er mindre stresset for alle. En af lærerne gjorde Mette Arnth Vadsager opmærksom på en markant forskel, som for hende understreger, at de friere rammer virker og påvirker trivslen. De oplever ikke længere ”november-trætte børn”, efter de har tilpasset skolen efter eleverne. Altså elever, som kører trætte, og som har svært ved at kapere sene og lange skoledage i de mørke måneder.

Frihed til at lave den bedste skole

Mette Arnth Vadsager ser frem til at dele sine erfaringer fra velfærdsforsøget, men det er samtidig en vigtig pointe for hende, at de her forandringer er skabt med udgangspunkt i Kildebjergskolen og de behov, der er her.  

- Det vigtigste er, at man får frihed til etablere nogle rammer, som giver mening for den enkelte skole. Man kan også vælge ikke at ændre på noget. Det ligger også i friheden. Det er essensen af det at få friheden til at lave den bedste skole der, hvor skolen ligger, og med de behov, der er, siger Mette Arnth Vadsager.  

Malene Petersen er freelancejournalist

No items found.

Læs flere artikler

Se oversigt over artikler