Trecifret millionbeløb på vej til Odenses folkeskoler
Flere måneders drøftelser om udvikling af folkeskolen udstikker kursen i en fælles erklæring, der skal bruges i budgetforhandlingerne i Odense til september. Borgmesteren vil tilføre 100 millioner kroner årligt til folkeskolerne, og han bliver bakket op af en bred række af partier.
Under overskriften Folkeskoleløftet har Odenses borgmester, Peter Rahbek Juel, og parterne omkring skolen afholdt borgermøder for at drøfte, hvordan de sammen kan styrke byens folkeskoler. Initiativet er mundet ud i en fælles erklæring, Juni-Erklæringen, der blev præsenteret midt i juni og efterfulgt af borgmesterens udmelding om flere penge til området.
- Vi skal løfte Odenses folkeskoler med 100 millioner kroner mere. Det bliver en stor og markant prioritering for mig ved de kommende budgetforhandlinger. Med så mange millioner mere får vi bedre forudsætninger for at løfte folkeskolen i en tid, hvor økonomi er en reel og tung udfordring for folkeskolen og skolens lærere, der hver dag er drevet af at skabe en skole og et klasseværelse, hvor børn trives bedst muligt og møder undervisning af høj kvalitet, siger borgmester Peter Rahbek Juel.
De 100 millioner kroner svarer til lidt mere end to gange det driftsråderum, der var til forhandling i budgettet sidste år. Pengene skal især bruges til tolærerordninger og lærerstartsordninger.
Formand for Skolelederforeningens lokalafdeling i Odense, Simon Hempel-Jørgensen, glæder sig over udmeldingen.
- Vi er meget tilfredse med hele forløbet omkring Folkeskoleløftet og især, at der er så bred politisk opbakning til at øge rammen for folkeskolerne i kommunen. En ting er at have en relevant dialog med folkeskolens parter, om hvilke forventninger der er til folkeskolen, noget andet er rent faktisk at få forventninger og resurser til at passe sammen, siger Simon Hempel-Jørgensen.
Dialoger om fremtidens skole
Simon Hempel-Jørgensen var sammen med borgmesteren, kommunens Børn- og Unge-rådkvinde Susanne Crawley samt en kreds af organisationer med til at søsætte det, de kalder ”Folkeskoleløftet” om fremtidens folkeskole i Odense.
I foråret blev forældre, lærere, pædagoger, andet personale og elevråd inviteret til fire dialogmøder, hvor temaerne var inklusion, lærermangel og samarbejdet med forældrene.
Input fra dialogmøderne er siden blevet samlet i den fælles ‘juni-erklæring’.
Borgmesterens ambition er, at de 100 millioner kroner skal kickstarte arbejdet med Juni-Erklæringen allerede til budgetforhandlingerne til september.
Den 14-sider lange erklæring sætter blandt andet retningen for, hvordan kommunen skaber klasselokaler, hvor flere børn med og uden særlige behov dannes og uddannes bedst muligt. Og hvordan de trækker fem procentpoint flere børn tilbage fra privatskoler ved at løfte kvaliteten i folkeskolen.
Metoden er flere voksne i klasserne især gennem tolærerordninger og lærerstartsordninger.
Folkeskoleløftet i Odense og Juni-Erklæringen
I foråret inviterede politikerne i Odense sammen med folkeskolens vigtigste aktører til dialog om kommunens folkeskoler.
Under overskriften: Vi skal have en stærkere folkeskole i Odense – hvordan skaber vi den sammen? blev der holdt fire borgermøder for forældre, lærere, pædagoger, andet personale og elevråd.
Sammen skulle de formulere et folkeskoleløfte.
Borgermøderne var bygget op om tre centrale temaer: inklusion, lærermangel og samarbejdet med forældrene.
Der deltog omkring 200 borgere og medarbejdere på hvert af de fire møder.
Kredsen omkring Folkeskoleløftet består udover Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), og Børn- og unge-rådkvinde, Susanne Crawley (B), af formand for Skolelederne i Odense, Simon Hempel-Jørgensen, repræsentanter for Odense Lærerforening, BUPL Fyn, PMF Fyn, Lærerstuderendes Landsråd Odense samt formænd for skolebestyrelserne fra alle kommunens skoler.
Juni-Erklæringen
Resultatet er en fælles erklæring, navngivet Juni-Erklæringen, om fremtidens folkeskole i Odense, der også skal bruges som løftestang ved efterårets budgetforhandlinger.
I erklæringen, som udkom i juni og var underskrevet af alle parter, peges der på tre idealer for fremadrettet at styrke odenseanske folkeskoler. Idealerne sigter mod:
- at skabe klasseværelser, hvor børn med og uden behov oplever at være en del af positive fællesskaber.
- at gøre folkeskolen til førstevalg for lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og ledere i folkeskolen.
- at styrke samarbejdet mellem forældre og folkeskoler.
Den vigtigste sag til budgetforhandlingerne
Formand for Skolelederforeningen i Odense, Simon Hempel-Jørgensen, var med til alle dialogmøderne om Folkeskoleløftet og tror, det kan gavne folkeskolen.
- Jeg er altid interesseret i at have en debat om, hvordan vi kan udvikle folkeskolen. Jeg er imponeret over, hvor hurtigt det lykkedes at stable borgermøderne på benene. Fremmødet var fint, og jeg tror, det kan give politisk legitimitet til at lave budgetudvidelser på folkeskoleområdet.
Ligesom lokalafdelingsformanden er borgmester Peter Rahbæk Juel tilfreds med opbakningen fra borgerne til det, han kalder en vigtig demokratisk samtale, og med denne fælles erklæring med principper og retning for udvikling af folkeskolen er han helt klar til at prioritere folkeskolen økonomisk ved de kommende budgetforhandlinger.
- Folkeskolens udfordringer er ikke nye, men graden af dem er vokset år for år. Det er som en elastik, som er blevet strakt længere og længere. Det kan godt gå en vis tid, men på et tidspunkt risikerer man, at elastikken sprænger. Størrelsen af de opgaver, folkeskolen skal løse, er også vokset. Det er ikke, fordi vi styrtbløder elever til privatskolerne, men det drypper år for år. Hvis det ikke stopper på et tidspunkt, står vi med en markant forandret folkeskole, siger Peter Rahbæk Juel.
- Jeg vil ikke gå på kompromis med det ideal, jeg har for folkeskolen. Så vil jeg hellere have, at vi finder nogle strukturelle løsninger og økonomien til de rammer, der skal til. Det bliver min vigtigste sag, når vi går til budgetforhandlingerne, at skaffe finansiering til folkeskolen, siger borgmesteren.
Brede diskussioner
Borgermøderne blev afholdt kort efter, at en række skoler – blandt andet Agedrup Skole i Odense – oplevede en mediestorm, og selvom et af emnerne handlede om samarbejdet med forældre, afviser borgmesteren, at der er en sammenhæng.
- Men ingen tvivl om, at den storm, som sagen fra Agedrup Skole skabte, i den grad var med til at skabe en blæst i diskussionen på møderne. Vores diskussioner er gået bredere, så Agedrup har ikke fyldt mere end andre skoler i vores drøftelser, fastslår Peter Rahbæk Juel.
Simon Hempel-Jørgensen oplevede også mange gode drøftelser på møderne og fik blandt andet en erkendelse af et behov for at nytænke forældresamarbejdet:
- Samfundet har forandret sig. Der er behov for at se på, hvordan man involverer forældrene på andre måder, end at de skal stille op til skolebestyrelsen eller komme en gang om året til en skolehjemsamtale, siger Simon Hempel-Jørgensen.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler