Skoleledere får brug for et nyt mindset
Skolelederne vil stadig blive målt. Måske ikke på karakterer, men så på trivsel. Selvom der er udsigt til mere frihed på skoleledernes palet, vil de stadig skulle leve op til resultatkrav. Det forudser forsker Finn Wiedemann, der har undersøgt nye tendenser inden for skoleledelse.
Test og kontinuerligt fokus på faglighed, elevplaner og kvalitetsrapporter. Det var ledelsesmæssige og pædagogiske styringsredskaber, der fulgte med skolereformen i 2013. Nu er tiden løbet fra dem. Eller som lektor og forsker i skoleledelse ved Syddansk Universitet Finn Wiedemann udtrykker det: Der er nok bred konsensus om, at vi nu skal et andet sted hen. Sammen med Peter Henrik Raae har han redigeret og bidraget til bogen ”Aktuelle tendenser og dilemmaer i skoleledelse” (2024), hvor de sætter fokus på de krav og udfordringer, nutidens skoleleder står over for.
Lige nu er det især ”frihed”, der er ledestjernen og kodeordet for politikken på skoleområdet, og det har betydning for den måde, skoleledere skal agere på, fortæller Finn Wiedemann. Han tror, det kommer til at gælde for fremtidens skoleledere, at de skal være gode til at kunne balancere mellem frihed og styring. For friheden er ikke uden grænser.
- På den ene side bliver der skabt plads til frihed i dialog med skolens ansatte og interessenter, og på den anden side skal man som ledelse også være med til at sætte retning for denne frihed. Dette dilemma bliver jo mere aktualiseret, i takt med at friheden og autonomien bliver større. Så der er lagt op til en højere grad af selvbestemmelse – men hvordan forvalter man den som skoleleder? Det kræver nogle andre kompetencer eller et andet mindset af skolelederen end hidtil.
Stort udviklingsarbejde
Det er altså et modsætningsfyldt farvand, skolelederne skal navigere i. Selvom der lægges op til større frihedsgrader i frikommuneforsøgene og i den nye folkeskoleaftale, vil der stadig være mange indikatorer, skoleledere vil blive målt på, forudser Finn Wiedemann. Og hvis det ikke er karaktergennemsnit, kunne det for eksempel være trivsel.
- Det kan godt være, der står frihed og frisættelse 15 gange i den nye skoleaftale, men skoler og skoleledere skal jo stadig leve op til bestemte resultatkrav og forventninger om, at eleverne skal bestå deres afgangseksamener og skal videre i uddannelsessystemet, og samtidig må trivslen ikke være for lav. Der er også stadig nogle eksterne dagsordner, som de er underlagt og skal forsøge at navigere i forhold til. Hele skoleaftalen med dens 33 forskellige forslag, som skal rulles ud i de kommende år, rummer nye krav og forventninger til skolen og dermed også til skolelederne, og her forestår jo et stort udviklingsarbejde.
Bogen "Aktuelle tendenser og dilemmaer i skoleledelse"
I bogen ”Aktuelle tendenser og dilemmaer i skoleledelse nu og i fremtiden” (Syddansk Universitetsforlag, 2024) har Finn Wiedemann og Peter Henrik Raae samlet de seneste års forskning inden for skoleledelse – med fokus på, hvilke tendenser der tegner sig inden for skoleledelse i tiåret efter folkeskolereformen i 2013. Bogen omfatter både kapitler med teoretiske perspektiver og kapitler om mere praksisnære erfaringer med skoleledelse.
Som titlen antyder, er der i bogen fokus på de tendenser og ikke mindst de dilemmaer, som skolelederne står i i folkeskolen i dag. Bogen tager blandt andet fat på emner som eftervirkninger af coronakrisen, grøn omstilling og bæredygtighed i skolen og ’skolens tal’, om resultatmålinger og etiske dilemmaer ved brugen af tal og data.
Nye udfordringer – nye svar
Hvor der med reformen i 2013 var fokus på det, Finn Wiedemann kalder en teknokratisk pædagogik og ledelsesform, sker der nu en tilbagevenden til blødere værdier, som kan tilskrives en nordisk skoleledelsestradition. Men som han påpeger, skal man heller ikke være naiv og tro, man kan vende tilbage til en tid uden resultatkrav. Skoleledere vil stadig skulle stå til regnskab.
- Der er jo ikke noget entydigt svar på, hvor vi er på vej hen, men jeg tror, der er elementer i den nordiske tradition, som man kunne lade sig inspirere af, og som man kunne vende tilbage til. Det synes jeg også ligger lidt i samtiden – i den måde, man diskuterer, hvordan skolen skal udvikle sig på. Der er i høj grad fokus på fællesskab, frihed, tillid, inddragelse og relationer – altså, nogle af de værdier, der har stået centralt og skarpt i den nordiske tradition. Ledelsesmæssigt tænker jeg, det handler om – hvis ikke at vende tilbage til det nordiske ideal for, hvordan man praktiserer skoleledelse, så i hvert fald at have den tradition med og skele til den med henblik på at formulere nutidige svar på nutidige udfordringer.
Når man bevæger sig væk fra den nationale styring af skolen gennem test, fælles mål og kvalitetsrapporter, bliver det i højere grad op til den enkelte skole at sætte en retning.
- Det er jo derfor, man italesætter frihed og autonomi. Nu må de enkelte skoler så at sige selv finde vej gennem junglen eller ørkenen – eller hvad det nu er for et landskab, de skal rejse igennem!
Øget refleksivitet
I denne sammenhæng ser han den moderne skoleleder som én, der både skal have fokus på det interne og eksterne, samarbejde med medarbejdere og interessenter, men samtidig også kunne please politikere og embedsmænd – eller i hvert fald tale deres sprog og navigere i det politiske felt.
Men han understreger også, at tiden med færdige svar på, hvordan skoleledelse skal praktiseres, er forbi – den enighed, der herskede efter reformen i 2013, findes ikke længere. Skoleledelse i dag handler om at styre gennem modsatrettede krav og dilemmaer.
- Der gives ikke nogen færdige svar eller løsninger på, hvordan man skal agere som skoleleder i dag. Man må være opmærksom på, at man er i et modsætningsfyldt og dilemmafyldt rum, og det må man prøve bedst muligt at håndtere oplyst gennem dialog med ansatte og interessenter i og omkring skolen, siger han. Hvis man skal tale om et budskab, vi gerne vil have frem, er det: en øget refleksivitet, en øget dialog og et øget fokus på, at man i fællesskab må håndtere de dilemmaer og konflikter, som nødvendigvis kontinuerligt udvikler sig.
TO TILGANGE TIL SKOLELEDELSE
Finn Wiedemann ser to fremtrædende traditioner inden for skoleledelse:
- En angelsaksisk tradition med skolelederidealer inspireret af lande som USA og New Zealand med vægt på det, han kalder en teknokratisk pædagogik, en høj grad af målstyring og professionalisering af skolelederrollen. Denne tilgang til skoleledelse afspejles i folkeskolereformen fra 2013.
- Heroverfor står et nordisk skolelederideal med fokus på tillid, samarbejde, højere frihedsgrader og en mindre grad af hierarki – en tradition, der kan dateres til før 2000, og som for alvor blev sendt i skammekrogen med reformen i 2013 – men som nu i nogen grad er på vej tilbage.
__________________________
ORD TIL HANDLING
En evaluering viser, at projektet har haft positive resultater, blandt andet fordi det er så praksisnært. Finn Wiedemann ser det som en god platform til at kvalificere nuværende og kommende ledere, der måske ikke har så meget erfaring med ledelse, til at håndtere lederrollen i den forandringstid, skolen står over for.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler