Klasseforløb skal hjælpe elever med at mestre livet
På Søborg Skole oplevede ledelsen lærere efterspørge redskaber til at arbejde med elevernes trivsel. Det fik dem til at sige ja til at afprøve konceptet ”Basal”. Et forløb på otte uger i 7. klasse, der øger trivslen ved at styrke elevernes tro på egne evner og evnen til at forstå sig selv og andre.
En elev vil gerne drikke mere vand. En anden vil gerne begrænse sit Netflix-forbrug, og en tredje vil lave en aftale med en ven om fredagshygge. Som et centralt element i undervisningsforløbet ”Basal” skal eleverne lave handleplaner for ting, de gerne vil ændre i hverdagen. De beslutter selv, hvad målene skal være, og dermed hvor private problemer de vil dele med klassen.
- Det er ikke så vigtigt, hvad det konkrete indhold i planerne er. Det handler om at give dem et redskab, som skal styrke deres tro på egne evner og en oplevelse af, at de kan mestre hverdagen – også når den ikke er snorlige, siger projektleder i Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg Petersson.
På opfordring fra flere kommuner har komiteen på baggrund af indrapporteringer om, hvad der fylder hos de unge, udviklet undervisningsforløbet ”Basal – sammen om trivsel”, hvor formålet er at øge elevernes trivsel ved at styrke deres tro på egne evner og deres evne til at forstå sig selv og andre.
- De unge oplever at være mere pressede end tidligere, hele deres liv er mere accelereret. Det er ting, der gennem generationer har berørt os: venskaber, præstation, usikkerhed og bekymringer. Men det fylder måske endnu mere i dag, hvor sociale medier fylder meget, og man føler, man skal fremstå perfekt.
Vi oplever, at lærere og pædagoger i stigende gradefterspørger redskaber til at arbejde med elevernes trivsel
Anne Katrine Melnyk, faglig leder, Søborg Skole
Konceptbygger på evidens
”Basal” er et undervisningsforløb på otte moduler, hvor der bliver arbejdet med emner og redskaber som: problemløsning, konflikthåndtering, opmærksomhedstræning, tanketræning, for eksempel håndtering af negative tanker, at sætte sig mål og nå dem, vejrtrækningsteknikker, at træffe beslutninger, kommunikation og søvn.
Sidste år blev forløbet afprøvet som pilotprojekt på 16 skoleklasser i 7. og 8.klasse. En af de skoler, der har lagt klasser til, er Søborg Skole.
At metoderne i forløbet bygger på erfaringer fra velafprøvede, evidensbaserede programmer var afgørende for, at skolen sagde ja til at være del af pilotprojektet, fortæller faglig leder Anne Katrine Melnyk.
- Vi får tilbudt utallige projekter, så vi er ret selektive. Det har stor betydning, at det er baseret på noget, der er afprøvet forskningsmæssigt, så vi sagde ret hurtigt ja, for vi oplever, at lærere og pædagoger i stigende gradefterspørger redskaber til at arbejde med elevernes trivsel.
Søborg Skole har løbende givet feedback på materialet, og Anne Katrine Melnyk har oplevet, at Komiteen for Sundhedsoplysning i høj grad har lyttet, for eksempel da eleverne blev præsenteret for første version af materialet og kontant meddelte, at ”det ser megapattet ud”.
- Så røg det retur og blev tilpasset, fortæller hun.
Rimeligt tidsforbrug
I det hele taget har projektet oversteget den faglige leders forventninger og været mindre krævende, end hun frygtede.
- Det er svært at effektevaluere på længere sigt, men vi oplever, at eleverne har taget godt imod det. Det har også givet fælles referencerammer, som kan bruges i andre sammenhænge, for eksempel når eleverne skal i gang med projektopgaver og skal arbejde i grupper. Så kan man vende tilbage til det, man lærte om ”du-sprog og jeg-sprog”, fortæller hun.
Det var fra starten vigtigt for Anne Katrine Melnyk at holde øje med lærernes tidsforbrug.
- Det gør vi altid, når vi starter noget nyt. Jeg kan ikke som leder forsvare, at lærerne skal bære byrden, når vi vælger at gå ind i et forskningsforløb, så hvis de havde brugt uforholdsmæssigt meget tid på det, måtte jeg kompensere dem for det. Men jeg har spurgt flere gange, og de siger, det ikke er et problem.
En del af årsagen til, at tidsforbruget ikke stikker af, er, at materialet er nemt at gå til, mener hun.
- Vi ser tit lækkert materiale, som desværre bare lige kræver, at manhenter det ned, kopierer det og bruger otte timer på at sætte sig ind i det. Materialet til ”Basal” er klar til brug, og når man har været på kursus, kan man nærmest bare læse højt af det, så er man i gang. Lærerne fortæller, at de har brugt mellem en halv og en hel times forberedelse for hvert modul.
Mere målrettede samtaler
Det ligger også Malene Norborg Petersson på sinde, at materialet skal være nemt at gå til.
- Foreløbig er projektet fondsfinansieret, og vi kan tilbyde skolerne et gratis kompetenceløft af deres medarbejdere. Men vi sætter aldrig noget i verden, uden at det har et nationalt og varigt sigte. Så senere vil skolerne eventuelt med støtte frakommunen selv skulle betale for kompetenceudviklingen, og så er det vigtigt, at udbyttet står mål med resursetrækket, siger hun.
En anden potentiel tidsrøver kunne være samtaler med elever, der gerne vil drøfte de problemer, der er blevet taget hul på i arbejdet med for eksempel handleplanerne.
- Nogle kan godt have en ekstra handleplan kørende ud over den, de deler medklassen. For eksempel lagde en elev, hvis familie havde været gennem en svær skilsmisse, en handleplan for at få talt med forældrene om, hvordan den nye hverdag skulle være. Det talte han med sin lærer om uden for timerne, fortæller Anne Katrine Melnyk.
Men heller ikke det har lærerne omtalt som værende problematisk tidskrævende over for hende.
- En af dem sagde, at de samtaler har de jo i forvejen. Og efter arbejdet med ”Basal” har de fået redskaber til at tale mere målrettet med eleverne og hjælpe dem med at finde løsninger.
Kræver lærerens interesse
Inden pilotprojektet blev skudt i gang på blandt andet Søborg Skole, deltog de involverede lærerne i et kursus. Mange har givet udtryk for, at de værdsætter kursusdagene, fortæller Malene Norborg Petersson.
- De siger, det giver mulighed for at fordybe sig i indsatsen, fordi det ikke er noget, man skal gøre indimellem sin undervisning. I det hele taget er ledelsens opbakning afgørende – at man faktisk får de timer, der skal til, så man har mulighed for at udføre det i praksis, siger hun.
På Søborg Skole har interessen blandt lærere for at være med i projektet været stor. Men Malene Norborg Petersson forventer ikke, at alle lærere på alle skoler vil have lyst til at arbejde med ”Basal”.
- Elevernes trivsel gennemsyrer skolen, så selvom det ikke er en klassisk lærerfaglig opgave, er det relevant. En elev, der ikke trives, har indvirkning på det faglige miljø.
Men de lærere, der skal arbejde med projektet, skal selv have en interesse for det. De skal selv mene, at det kan være en hjælp, og at det er relevant for dem og deres klasser, siger hun.
Det er især vigtigt, fordi ”Basal” lægger op til, at læreren bruger sig selv som rollemodel og for eksempel fortæller om sine egne handleplaner.
- Så man skal give noget af sig selv. Derfor opfordrer vi også skolerne til at tænke grundigt over, hvem der skal stå for forløbet. Det behøver ikke nødvendigvis være klasselæreren, nogle skoler har for eksempel valgt at lade en inklusionslærer eller en faglærer tage opgaven.
Længerevarende effekt
Selvom det ikke er alle skolens lærere, der bliver introduceret til og oplært i at køre undervisningsforløbet, og selvom det kun strækker sig over otteuger, så har både Anne Katrine Melnyk og Malene Norborg Petersson en tro på, at metoderne til at skabe bedre trivsel nok skal bide sig fast og give en langvarig effekt.
Anne Katrine Melnyk oplever stor interesse for forløbet hos de andre medarbejdere, og som en del af forløbet får skolen udleveret materiale, som dekan tage afsæt i, når de fortæller kolleger og forældre om ”Basal”. Skolerne har også mulighed for at få uddannet flere undervisere i forløbet, hvilket flere pilotskoler har valgt at gøre.
Derudover besøger komiteen de enkelte skoler og har løbende sparring og vejledning med underviserne som en del af kvalitetssikringen, og Malene Norborg Petersson fremhæver også den erfaringsudveksling, der sker på tværs af skoler:
- Her drøftes det blandt andet, hvordan værktøjerne og metoderne kan bruges efter de otte moduler. Det er for eksempel ved at genbesøge værktøjer eller aktiviteter i løbet af skoleåret eller ved at afholde temadage.
Camilla Qvistgaard Dyssel er freelancejournalist
”Basal– sammen om trivsel”
”Basal– sammen om trivsel” er baseret på to velafprøvede indsatser:
”Lær at tackle”, som er en evidensbaseret selvhjælpsindsatstil mennesker, der har udfordringer som angst, depression, stress, kronisk eller langvarig sygdom eller langvarige smerter. ”Lær at tackle” har en række positive effekter på blandt andet trivsel og tro på egne evner (self-efficacy).
”Mentaliseringsprogrammet”, som er et praksisnært program til fagpersoner, som arbejder med mennesker. Programmet bruges også i skoler til at give eleverne viden om hjernen, tanker og følelser samt gode fællesskaber. Programmet understøtter trivsel og mentaliserende samvær mellem lærer og elever blandt elever og på alle klassetrin.
I forløbet arbejder eleverne med emner og redskaber som:
- Problemløsning
- Konflikthåndtering
- Opmærksomhedstræning
- Tanketræning, for eksempel håndtering af negative tanker
- At sætte sig mål og nå dem
- Vejrtrækningsteknikker
- At træffe beslutninger
- Kommunikation
- Søvn
Skoler fra seks kommuner har været pilotskoler, og projektet er nu i en evalueringsfase. Herefter bliver materialet justeret, og så er det meningen, at op til i alt 40 skoler skal gennemføre forløbet på hver to-tre klasser.
Når projektet er færdigevalueret, går det i drift, men det vil fortsat løbende blive udviklet ud fra den respons, Komiteen for Sundhedsoplysning modtager, og ud fra de problemer, der gør sig gældende hos eleverne.
Projektet er støttet af Ole Kirk’s Fond. Indtil udgangen af 2024 kan skoler gratis deltage i projektet.
Læs mere om ”Basal”
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler