Flere specialskole-elever kommer tilbage til almenskolen
Specialskolen Marielundskolen har med projekt Slusen succes med at sluse mange elever tilbage til almenskolen – og langt flere end landsgennemsnittet. Det sker med intensiv og langvarig elevstøtte i modtagerklassen. Projektet har vist sig at gavne eleverne og er samtidigt billigere for kommunen.
Når en elev kommer på specialskolen Marielundskolen i Kolding, er det som regel med bagagen fuld af nederlag og dårlige erfaringer fra almenskolen. Men det kan lade sig gøre at komme tilbage til folkeskolen uden at slå sig, viser erfaringerne fra Marielundskolens særlige indsats, der går under navnet Slusen.
Med særskilte midler fra Kolding Kommune får nogle af eleverne en særligt tilrettelagt overgang fra specialskolen til almenskolen. Forløbet går ud på, at eleverne bliver overført til almenskolen tidligere end før, og altså mens de stadig har brug for ekstra støtte. Men en medarbejder fra Slusen følger medover i den nye almenklasse som elevens faste støtte og bliver der, så længe det er nødvendigt.
- Når vi slipper vores børn, skal vi være 120 % sikre på, at modtagerskolen vil arbejde videre med børnene, så de ikke får nederlag igen, siger skoleleder Henrik Balle.
Projekt Slusen har kørt siden 2021 og betyder, at der sluses flere børn over til almenskolen end tidligere, hvor der ikke blev givet den særlige støtte.
- Siden 2021 er 18 elever fra Marielundskolen blev udsluset til en almen skole i kommunen gennem Slusen. Det er seks-otte flere elever, end før vi arbejdede med de metoder, vi bruger i Slusen, siger Henrik Balle.
Samlet set udsluser Marielundskolen 17-18 % af deres elever til almenskoler eller efterskoler, vurderer skolens leder. Til sammenligning viser en evaluering af inklusion fra 2022 gennemført af Vive, at 11 % af de elever, som starter i specialtilbud, tilbageføres til en almen skole i løbet af deres skolegang, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.
En af de almenskoler, som har taget imod elever via Slusen, er Aalykkeskolen. Ifølge skolens leder Mette Outzen Kruse fungerer metoden med langvarig støtte i modtagerklassen rigtig godt.
Sidste år gik to elever, som kom fra Marielundskolen, ud af 9. klasse med fint resultat, og sidste år tog skolen imod en dreng i 8. klasse, som i dag trives godt.
- Han er en sød dreng, som ikke skiller sig ud på nogen måder. Han har bare bøvlet med alle mulige ting i familien, som har gjort, at han i en periode havde brug for et specialforløb. Nu går han i 9. klasse og kan spejle sig i andre helt almindelige unge mennesker, som bliver forelskede, går til fester, og hvad der ellers hører ungdomslivet til, fortæller Mette Outzen Kruse.
Win-win
Ideen til Slusens arbejde opstod tilbage i 2020.
- Vi havde en fornemmelse af, at vi kunne få flere elever tilbage til almenområdet, hvis vi kunne lave et længere forløb med støtte, så et projekt til en million kroner blev beskrevet over for forvaltningen, fortællerskoleleder Henrik Balle Lauridsen.
- Vi gør det først og fremmest for at give barnet mulighed for at udnytte sine potentialer. Men vi sparer også kommunen for en masse penge, for den økonomiske gevinst for forvaltningen er cirka 200.000 kroner per elev, hver gang et barn ikke skal være i specialundervisningen, siger Henrik Balle Lauridsen.
Marielundskolen er en specialskole for elever med socio-emotionelle udfordringer og har cirka 100 elever fordelt på de 10 klassetrin fra 0. klasse til 9. klasse. Med et klassegennemsnit på omkring 10 elever er det en noget anden virkelighed end den gennemsnitlige folkeskoleklasse med 23 elever. Det er en af de faktorer, som eleven fra specialskolen skal vænne sig til i udslusningstiden. Henrik Balle Lauridsen plejer at sige, at de elever, som bliver udsluset via projekt Slusen, er 80 % klar. De sidste 20 % går ud på at lære at være i almenskole. Ikke kun fordi der er flere elever i klassen, men også fordi skolestrukturen er rammet ind af et skema, som stiller større krav til barnets selvstændighed og involvering end strukturen på en specialskole.
- Hvordan fungerer en klasse? Hvordan laver man gruppearbejde? Hvordan gør man, når der er frikvarter? Når der står matematik på skemaet, så er der matematik, og så kan man ikke gå i køkkenet og bage boller i stedet for. Man skal underordne sig en struktur, hvor andre bestemmer, at man skal haveundervisning, og det er noget af det, vores elever lærer at håndtere i udslusningsperioden, siger Henrik Balle Lauridsen.
Slusen – tidlig re-inklusion til almenområdet
Hvad
Alle børn skal have mulighed for at udnytte deres potentiale for udvikling, personligt, socialt og fagligt. Derfor har et særligt team på Specialcenter Marielundskolen i Kolding Kommune siden 2020 arbejdet med udslusning af elever til almenskolen.
Hvornår
Eleverne bliver udsluset, når de vurderes 80 % klar og kan deltage relevant i en klassesammenhæng og profitere af fællesskabet. Hvert forløb bliver skræddersyet til den enkelte elevs behov og kan foregå på alle tider af skoleåret. En medarbejder fra Slusen faciliterer processen, følger med eleven ud i undervisningen og skaber sammenhæng for både elever, forældre og modtagne skole. Et forløb kan tage 3-12 måneder. Eleven bliver i starten udlånt og først senere udmeldt, når det giver mening for eleven, forældrene og modtagerskole.
Hvorfor
Målet med Slusen er at støtte børn og unge og deres familier så meget i deres udvikling, at de bliver i stand til at agere og trives i et alment folkeskoletilbud og ungdomsuddannelse i Kolding Kommune.
Hvad koster det
Kolding Kommune bevilger årligt en million kroner til aflønning af teamets medarbejdere. Til gengæld er der en besparelse, hver gang en elev flytter fra specialskolen til almenskolen. Således koster en elev på Marielundskolen gennemsnitligt 260-280.000 kroner om året, mens en elev i almenskolen koster gennemsnitligt 60.000 kroner om året.
Hvor mange elever
Siden 2021 er 18 elever fra Marielundskolen blevet udsluset til en almen skole i kommunen gennem Slusen. Det er seks-otte flere elever end før og svarer til 18 % af eleverne. Dertil er en række elever kommet videre på ungdomsuddannelse og efterskoler, hvor der også laves opfølgning, dog i mindre grad.
Hele landet
På landsgennemsnit bliver 11 % af de elever, som starter i et specialtilbud, tilbageført til en almen skole i løbet af deres skolegang. Andelen af tilbageførte elever varierer på tværs af kommunerne. De 25 % kommuner med den højeste andel tilbageførte elever har en tilbageførelsesprocent på mindst 8,6, det vil sige, at næsten hver 10. elev tilbageføres. De 25 % kommuner med den laveste andel tilbageførte har en tilbageførelsesprocent på højst 4,2, det vil sige, at færre end hver 20. elev tilbageføres.
Kilde: Marielundskolen, Kolding Kommune og Børne- og Undervisningsministeriet
Godt for elevens udvikling
For eleven er det en stor bevægelse væk fra den yderstyring, som specialskolen er nødt til at lave omkring barnet, fordi ”det farer rundt i alle verdenshjørner”, til den indre styring, hvor eleven er nødt til at reflektere over sig selv. Gerne med lidt hjælp fra den kontaktperson, som følger med over i den nye klasse.
- Det er nu, du skal tænke dig om. Det er lige nu, at du skal tænke over, om du vil gå ned ad den vej, hvor der er sjov og ballade, eller om du vil gå med der, hvor læren siger, at du skal. Det er nu, du skal vælge, om du vil lytte til din djævle-Anders And eller til din engle-Anders And. Det er det pust til den indre styring, som eleven får hjælp til i overgangen, uddyber Henrik Balle Lauridsen.
Aalykkeskolens leder bifalder, at børn og unge i specialskoler får en chance for at komme tilbage til almenskolen.
- Jeg tror, det er godt for elevernes udvikling at gå i en almindelig skole, hvis det er muligt. Vi ved jo også, at det giver bedre muligheder for at gå videre på en ungdomsuddannelse, siger skoleleder Mette Outzen Kruse.
Hun kom til Aalykkeskolen for et år siden fra en stilling som afdelingsleder på en skole i Fredericia Kommune. Dengang kendte hun ikke til projekt Slusen, men nu hvor hun har set indsatsen fungere i praksis, er hun positivt stemt.
- Det er sjældent, at vi får elever tilbage fra specialskoler, så vi har ikke så mange erfaringer med det. Men jeg har som regel ikke nogen betænkeligheder ved at tage imod elever fra Slusen, netop fordi der følger resurser med, siger Mette Outzen Kruse.
Aalykkeskolen er en to-sporet skole. Når Henrik Balle Lauridsen henvender sig om en konkret elev, tager Mette Outzen Kruse en samtale med de relevante lærere for at høre om dynamikken, konfliktniveauet og det sociale liv i klasserne. Derpå kan hun vurdere, om en af klasserne er egnet til at tage imod en elev fra Slusen.
- Der sker jo altid noget med hierarkierne i en klasse, når der kommer en ny elev, så det skal være en velfungerende klasse med ro på, siger skoleleder Mette Outzen Kruse.
Det indgår også i hendes overvejelser, om læreren har resurserne til det tætte samarbejde med Slusens medarbejder og elevens forældre i den overgangsperiode, hvor eleven bliver sluset ind. Det kan tage uger, måneder, ja op til halve år.
- Læreren skal have plads på hylderne, som Mette Outzen Kruse udtrykker det.
Hellere et ærligt nej tak
For Marielundskolen som afsenderskole er det ekstremt vigtigt, at modtagerskolen reelt er gearet til at modtage deres elever.
- Jeg taler altid med skolelederen, for det er ret vigtigt, at der er den totale ledelsesopbakning til at lave udslusningen. Vi gør rigtig meget ud af dette samarbejde, og vores oplevelse er, at vores børn bliver taget imod af sindssygt kompetente lærere og ledere, som gerne vil det her, siger Henrik Balle Lauridsen.
Han vil hellere have et ærligt nej tak, hvis en given klasse ikke har det nødvendige overskud, end at modtagerskolen føler sig presset til at tage imod for at leve op til idealet om inklusion. På Aalykkeskolen er der ikke blevet sagt nej tak endnu. Hér er lærerne generelt positive, når Marielundskolen henvender sig, oplever skoleleder Mette Outzen Kruse.
- Det fungerer rigtig godt, når der er resurser til, at man stille og roligt fører nye elever ind i vores skolestruktur. Det kunne andre børn også have gavn af, for eksempel når vi tager imod børn fra modtageklasser, siger Mette Outzen Kruse.
En anden og måske lidt overraskende erfaring, Slusen har gjort sig, er, at store byskoler i mange tilfælde fungerer bedre som modtagerskoler end de småforstadsskoler. Det fortæller Slusens faste lærer Anette Slotsgaard:
- Vi troede i starten, at hvis vores børn kom ud på nogle små skoler med små trygge miljøer og velfungerende børn, så ville det være godt. Men det viste sig hurtigt, at vores børn har det bedre med at komme ud på nogle skoler, hvor der er en større mangfoldighed af børn med mulighed for at vælge kammerater, der ’ligner’, og hvor både børnene og forældrene nemmere kan finde nogle at spejle sig i.
Anette Slotsgaard var i 2010 med til at starte Marielundskolen sammen med skoleleder Henrik Balle Lauridsen og er i dag en af de drivende kræfter i Slusens arbejde.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler