Faglig læring og faglig ledelse går hånd i hånd
På Mølleholmskolen har de arbejdet med at udbrede viden om læsning i alle fag gennem projektet ”Få forståelsen med”. For skoleleder Per Hovmand er det genialt, at projektet også handler om, hvordan ledelsen tager vare på personalet, og her har læringsåbne samtaler været et vigtigt greb.
Skoleleder på Mølleholmskolen Per Hovmand er ikke i tvivl. Faglig læring skal ske hos både elever og lærere.
- Læringsbegrebet knytter sig ikke kun til eleverne, men også til os voksne. Det er faglig læring, der er plantet i begge grupper, som får det til at virke. Faglig læring og faglig ledelse går hånd i hånd, siger han.
Per Hovmand og flere medarbejdere har i det forgangne skoleår deltaget i pilotprojektet ”Få forståelsen med”, der går ud på at gøre eleverne bedre til at både læse og forstå faglige tekster.
Per Hovmand forklarer, at det geniale i projektet er, at det ikke kun handler om elevernes læring.
- Det handler også om, at vi tager vare på det personale, som skal forestå undervisningen, så de tillige får redskaber til at udvikle undervisningen, siger han.
Et vigtigt redskab hedder læringsåbne samtaler. Ofte udspringer det af en observation af en lærers undervisning efterfulgt af en samtale mellem for eksempel en afdelingsleder og lærer. Formålet er at afdække hinandens praksisteorier for at lære af og med hinanden.
- Vi har fået værktøjer til, hvordan vi indbyrdes kan snakke om den svære opgave, det er at lære elever at læse. Det er ikke noget, der bare lige kommer. Man skal stille de rigtige spørgsmål, men man skal også i en eller anden form lære, hvordan man nedbryder den naturlige modstand hos underviseren, som kunne være: ”Er det, jeg gør, ikke godt nok?” siger Per Hovmand og fortsætter:
- Det handler nemlig ikke om det. Men hvad du gør, og hvordan du anskuer det, du gør. Er der noget, du vil gøre anderledes? Det er det, der ligger i konceptet med læringsåbne samtaler. Det har været enormt interessant for mig at få det implementeret i min organisation.
Læseindsatsen på Mølleholmskolen
Nationalt Videncenter for Læsnings specialkonsulent Anne-Mette Veber Nielsen har haft et samarbejde om læseforståelsesundervisning med Mølleholmskolen i Høje Taastrup Kommune igennem flere år. Skolen har haft projekter kørende i indskolingen blandt andet ”Tag ordet med dig”. Det har handlet om at give eleverne kompetencer til på egen hånd at kunne få en bedre forståelse af udfordrende ord i en tekst.
I skoleåret 2022/23 stod Anne-Mette Veber Nielsen i spidsen for pilot-forskningsprojektet ”Få forståelsen med” på 5. og 6. årgang på Mølleholmskolen. Det projekt handlede om at få eleverne til at samarbejde om at overvåge deres forståelse, mens de læser, og samarbejde om at forstå udfordrende ord og afsnit i teksten for i sidste ende at kunne opfylde formålet med at læse den.
Skolelederkonsulent Malene Ringvad var tilknyttet projektet for at undervise ledere, vejledere og lærere i, hvordan man som fagprofessionel kan udvikle professionelle læringsfællesskaber og i det hele taget skabe faglig læring i en organisation. Ledere og vejledere har fået fælles metoder og kompetencer til at facilitere og understøtte den kompetenceudvikling, der primært skulle ske ude hos lærerne.
Det centrale element i Malene Ringvads indsats har været at undervise ledere og vejledere i at holde læringsåbne samtaler med medarbejdere – især efter en observation – det vil sige samtaler, hvor man afdækker hinandens praksisteorier for at lære af og med hinanden.
Anne-Mette Veber Nielsens forskningsprojekt er sådan set færdigt nu, og den viden, hun opsamlede sidste år sammen med Mølleholmskolen, har hun brugt til at tilpasse det endelige projekt, som nu kører i alle skolerne i Høje Taastrup Kommune i dette skoleår.
Viden ud i alle kroge
I pilotprojektet har skolelederkonsulent Malene Ringvad arbejdet med ledernes opgave med at understøtte forløbet, følge med i medarbejdernes kompetenceudvikling og facilitere teamsamarbejdet om opgaven på 5. og 6. årgang.
- Projektet har ønsket at udbrede viden om læsning til alle fag og alle lærere. Derfor har vi brug for støtte og viden til at arbejde bredere i organisationen. Det kræver ledelseskræfter og flere organisatoriske indgreb og aktiviteter, fordi man er klar over, at det er langt sværere at få folk, der ikke per definition er engagerede og interesserede, til at blive interesserede, forklarer Malene Ringvad.
For at få succes med læringsåbne samtaler er det ikke nok at lære at gennemføre samtalerne. Der skal mange flere led ind i det. Og det skal gentages mange gange. I pilotprojektet faciliterede Malene Ringvad lederne og vejlederne til teammøder.
- Jeg hjalp deltagerne i de forskellige teams med samtaler og aktiviteter og med at finde nye måder at samarbejde på. Jeg demonstrerede, hvordan læringsåbne samtaler kan fungere, hvordan deltagerne kunne kigge på konkret undervisningspraksis, sætte nye aktiviteter i gang og så videre. Samtidig med at jeg kiggede på, gav feedback og sørgede for, at de fik øvet sig. Det hjalp deltagerne rigtig meget til at få øje på, hvad læringsåbne samtaler kan, forklarer Malene Ringvad.
Flere gevinster
Især to ting er interessant fra lederperspektivet, mener skoleleder Per Hovmand. For det første at han som faglig leder får redskaber til at arbejde med faglig læsning på et metaniveau.
- Vi lærer eleverne teknikker om, hvordan de sikrer sig forståelsen af en fagtekst. Og hjælper de fagprofessionelle til at sikre, at deres undervisning og planlægning har den rigtige virkning på eleverne. Og ikke mindst, hvordan vi lærer at tilrettelægge, lærer af vores fejl, korrigerer det – og hvordan vi gør det sammen som fagprofessionelle.
Det andet, Per Hovmand peger på, er, at udover han som leder har rigtig mange opgaver på sit bord, er der et meget stort ledelsesspænd i folkeskolen.
- Det ledelsesspænd kan man reducere kraftigt ved at uddelegere nogle ledelsesopgaver. De opgaver uddelegerer man typisk til vejledere/fagpersoner i organisationen. Derfor har jeg haft stor nytte af, at mine læsevejledere og matematikvejledere lærer nogle af disse teknikker, vi som ledere forventes at benytte. Og af, at man får ejerskab ud over ledelsesgrebet til denne måde at skabe læring. Det har været vanvittigt interessant og gavnligt for mig at få spredt det kendskab ud blandt andre medarbejdere end bare i lederkredse.
På skolebænken sammen
Per Hovmand pointerer, at projektet også har været enestående, fordi det har bragt både ledere, vejledere og lærere på skolebænken sammen.
- Vi har kunnet tale om, hvad der er svært, hvordan vi varetager hinandens værdighed under samtaler, og hvordan vi undgår, at vi går i baglås og yder modstand.
Værdighed betyder særdeles meget, ikke mindst for den part, som er udsat for observation, påpeger han.
- Det har givet os en samhørighed at lære sammen i samme periode og en fælles kollektiv ansvarsfølelse for projektet om at blive dygtigere. Det er ikke kun mig, der har haft disse tanker, også vejlederne har følt, at vi i fællesskab spiller hinanden gode, siger Per Hovmand.
Han forklarer, at i læringsåbne samtaler er vejlederen/lederen mere en træner end en dommer.
- Vi skal ikke fælde nogen domme, vi skal derimod træne vedkommende og komme med gode forslag om, hvad man kunne gøre. Trænermetaforen er vældig god at bruge, for der er nogen, der mener, at nu kommer Per ned i min klasse, og så bliver jeg enten dømt inde eller ude. Det er det, som tit kan være på spil, når vi ledere også er faglige ledere. Her lader vi os ledere smage vores egen medicin. Hvordan agerer jeg? Hvordan kan jeg gøre det bedre? Vi blev også observeret i vores måde at give feedback på, og det var en øjenåbner for os alle, siger Per Hovmand.
De involverede medarbejdere på Mølleholmskolen ønsker alle, at alle skolens medarbejdere skal uddannes i læringsåbne samtaler, så det kan bredes ud til resten af skolen.
- Større succes kan man ikke ønske sig som leder, og jeg håber, at vi kan uddanne alle i læringsåbne samtaler i næste skoleår, siger Per Hovmand.
Helle Kjærulf er freelancejournalist
Om læringsåbne samtaler
Læringsåbne samtaler er samtaler, hvor man undersøger hinandens praksisteorier om et givet emne. Allerhelst baseret på, at man i forvejen har kigget på den praksis, man taler om. Så det ikke forbliver en pæn samtale i et møderum.
Det er oprindeligt udviklet som et ledelsesredskab og hedder læringsåbne, fordi hvis en leder/vejleder har en samtale med en lærer eller pædagog, skal leder/vejleder gå fra samtalen og også selv have lært noget. En læringsåben samtale er ikke en, hvor man skal lære andre noget. Man skal lytte, spørge og så videre med henblik på selv at blive klogere. Hvis ikke du forstår din organisation eller dine ansatte og deres måde at tænke på, kan du ikke hjælpe dem.
Læringsåbne samtaler passer rigtig godt i en dansk kultur, hvor folk får lov til at tænke og gøre så meget forskelligt. Lederen skal gå rundt og være åben for læring i sin egen organisation ved at forstå, hvad der sker, og hvordan og hvorfor det virker.
Tidligere har hun blandt andet undervist på KP, Københavns Professionshøjskole, i 25 år, herunder 13 år på læreruddannelsen.
Se en video, hvor Malene Ringvad demonstrerer læringsåbne samtaler
Kilde: Malene Ringvad, selvstændig skolelederkonsulent.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler