Fælles værdier er blevet en vigtig rettesnor
Hvordan binder man tre institutioner sammen og skaber et fællesskab for medarbejdere, børn og forældre? Den opgave påtog skoleleder Søs Løkke sig selv og ledelsesteamet, da hun blev leder for to skoler og en daginstitution i Kerteminde Kommune. Sammen gik de på jagt efter forende værdier.
På den nordfynske halvø Hindsholm ligger to skoler midt i den smukke natur, omgivet af skov og med hav til tre sider. De naturskønne omgivelser giver nogle helt unikke rammer for skolerne og indgår som en vigtig del af børnenes hverdag. De to skoler, Hindsholmskolen, som er en almenskole, og Mesingeskolen, som er en specialskole for hele Kerteminde Kommune, udgør sammen med et dagtilbud organisationen Hindsholms Børn og Unge.
Lederen af de tre institutioner, Søs Løkke, kom dertil i 2019 og fik titel som ’fællesleder’. De to skoler og dagtilbuddet er på mange måder vidt forskellige institutioner, men Søs Løkke ønskede fokus på det, der binder dem sammen. Sammen med skolens bestyrelse og ansatte satte hun og lederteamet sig for at finde frem til et sæt fælles værdier for hele organisationen, så de kunne skabe et tættere fællesskab og en fælles kultur mellem de tre institutioner.- Vi ville gerne være et fællesskab på tværs af institutionerne. Vores kerneopgave er i princippet den samme i forhold til læring og trivsel for børn og unge, så vi ville finde et fælles fodslag. Selvom eleverne er forskellige i alder i dagtilbuddet og på skolerne, og almen- og specialskolen har forskellige målgrupper, ville vi hellere se på ligheder end på forskelle. Vi ville forpligte os selv og hinanden på vores værdier i organisationen og i det hele taget på, hvad det er for en kultur, vi ønsker at have, fortæller Søs Løkke.
Vi skulle finde ud af, hvad det er for et fællesskab, vi gerne vil være, og hvad det er for nogle værdier, vi som professionelle tager med på arbejde
Søs Løkke, skoleleder, Hindsholms Børn og Unge
Alle inddrages
For Søs Løkke var det vigtigt, at personalet på de tre matrikler både kunne lære af hinanden og blive knyttet tættere sammen. Og det var vigtigt, at forældrene også var en del af processen, så alle tog fælles ansvar for at skabe de bedste institutioner. Udover et ønske om at finde frem til fælles værdier for institutionerne har det også været en motiverende faktor for arbejdet med værdier, at folkeskolen står over for en fremtid med mindre regelstyring udefra. En kommende velfærdsaftale på folkeskoleområdet vil efter al sandsynlighed betyde større frihedsgrader for folkeskolen, mener Søs Løkke. Men det stiller også nye krav til den enkelte skole.
- Vi har en oplevelse af, at den danske folkeskole står over for mindre ydrestyring, og at den mindre styring udefra vil kræve et stærkt indre fundament. Det kræver, at vi lokalt bliver skarpe på vores værdier og vores formål, siger hun.
Om Hindsholms Børn og Unge
- Skolen ligger på halvøen Hindsholm påNordøstfyn og hører under Kerteminde Kommune
- Den består af en almenskole, Hindsholmskolen,en specialskole, Mesingeskolen, og et dagtilbud
- Hindsholmskolens profil er ’natur og kultur’
- Hindsholmskolen har 220 elever, 19 lærere og4 pædagoger
- Mesingeskolen har 62 elever, 11 lærere og 16pædagoger
- Dagtilbuddet har 10 pædagoger
En omfattende proces
For at finde frem til et fælles værdisæt gik de grundigt til værks. Processen indledtes i sommeren 2020 og forløb frem til efteråret 2021. Alle parter var med fra starten som ligeværdige bidragydere: medarbejderne på de tre matrikler, bestyrelsen med forældrerepræsentanter og lederteamet. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som fik til opgave at komme med input til et fælles fundament for skolen. Som næste trin i processen indsamlede ledelsen de forskellige udmeldinger fra arbejdsgrupperne og analyserede dem, hvorefter Søs Løkke lavede fokusgruppeinterview med en gruppe medarbejdere og bestyrelsesformanden om det, man var nået frem til. Det hele blev kogt ind til i alt fire værdier, som skulle udgøre skolens værdimæssige ståsted. For at værdierne kunne blive konkretiseret, var der seks medarbejdere, der gav hver deres bud på, hvordan værdierne kunne udfoldes i hverdagen og komme ud at leve i virkeligheden, som Søs Løkke siger.
- Øvelsen var jo også, at de forskellige medarbejdere på de tre matrikler alle skulle kunne se sig selv i værdierne og bruge dem. Vi skulle finde ud af, hvad det er for et fællesskab, vi gerne vil være, og hvad det er for nogle værdier, vi som professionelle tager med på arbejde. Det gav anledning til nogle spændende og lærerige samtaler om, hvad der er vigtigst. Der er jo den altid vigtige snak om, hvorvidt det er læring eller trivsel, der betyder mest. En specialskole kan måske sige, at trivsel går forud for læring, og så kan faglærere have en anden prioritering. Men vi kom frem til, at det er et både og. Så er det lidt spild af god energi at diskutere, hvad der kommer først – det kan man ikke sætte på formel.
At skynde sig langsomt
Den halvandet år lange proces betegner Søs Løkke som givende – og processen har været mindst lige så vigtig som det produkt, der er kommet ud af den, understreger hun.
- Det er vigtigt, at man skynder sig langsomt, fordi processen bare er så vigtig. Vi arbejder os ind på livet af hinanden og får de samme briller at kigge ud igennem. Det har været utrolig givende.
Det konkrete produkt, der blev resultatet af den fælles indsats, er en værdibog, som beskriver de fire værdier, der udgør det fælles fundament for skolen. En af værdierne lyder: ”Vi vil et fællesskab med gensidig tillid, respekt og rummelighed”. Det vigtigste ord her er ’gensidig’, siger Søs Løkke og uddyber:
- Det er utrolig vigtigt for os at sige, at vi er et fællesskab – det står rigtig mange steder i vores værdibog. Vi prøver at skabe fællesskaber sammen. Det er ikke et fællesskab for vores børn og unge, men sammen med vores børn og unge – og naturligvis deres forældre.
Et arbejdsredskab
For ledelsen og de ansatte på de tre matrikler på Hindsholm er værdibogen blevet et arbejdsredskab, de benytter i dagligdagen med børnene – ikke mindst når de skal håndtere en vanskelig situation.
- Vi ønskede at have et fælles papir, så når vi bliver stillet over for dagligdagsudfordringer, så har vi et sted, hvor vi kan finde svarene. Værdibogen måtte ikke bare være nogle ord på et stykke papir eller på en hjemmeside; den skulle være et dagligt arbejdsredskab, siger Søs Løkke.
Det er især, når dagligdagen byder på udfordringer og dilemmaer, eller der opstår uenigheder, at værdibogen skal stå sin prøve. Og her mener Søs Løkke, at værdierne har vist sig slidstærke og langtidsholdbare.
- Jeg synes, vi på en eller anden måde har fået et værktøj til at have nogle udviklende samtaler, når vi er uenige, for eksempel om hvor meget vi skal kunne rumme som skole. Her synes jeg, vi har opnået at have et fælles sprog og et fælles værktøj til at få professionaliseret vores samtaler.
Også i ledelsessammenhæng fungerer værdierne som et godt styringsværktøj, påpeger hun.
- Noget, vi helt konkret har opnået, er at have et ledelsesværktøj i forhold til vores fællesskaber. I vores ledergruppe bruger vi værdierne helt konkret i nogle af de dilemmaer, vi kan stå i, til at sige: Hvad er det egentlig, vi i fællesskabet har besluttet, at vi styrer efter? Og her synes jeg, det er ret stærkt at kunne sige, at det både er medarbejdere og bestyrelse, der har været med til at beslutte vores værdier. Så når vi sidder med en problemstilling – det kan være om børn eller økonomi eller andre ting – så kan vi genbesøge værdierne og sige, at vi har givet hinanden hånd på, at vi skal handle ud fra disse værdier. Det giver nogle gange svarene på dilemmaerne, siger Søs Løkke.
Værdifuld i fremtiden
Også når det gælder en fremtid med sandsynligvis mindre regelstyring af folkeskolen, mener Søs Løkke, at værdibogen kan vise sig brugbar ved at sætte retning for skolen.
- Jeg tænker, værdibogen kommer endnu mere i spil, når velfærdsaftalen forhåbentlig falder på plads. Så er jeg rigtig glad for, vi har fået lavet den. Vi ved jo ikke, hvilken frisættelsesgrad der bliver på folkeskoleområdet, men jeg tænker, der kommer en eller anden form for frisættelse. Så hvis man ikke har fået formuleret et værdigrundlag, kunne man måske godt komme lidt i vildrede. Der tænker jeg, at vi i værdibogen har en utrolig god platform at arbejde ud fra.
Karen Lindegaard er freelancejournalist
Udfordringen
Hindsholms Børn og Unge består af tre institutioner – en almenskole, en specialskole og et dagtilbud – og ønsket var, at medarbejderne på skolens tre matrikler fik et fælles fundament at stå på, som kunne binde dem sammen på tværs af institutionernes forskelle. Derudover ville skolen gerne være forberedt til en velfærdsaftale, der giver folkeskolen flere frihedsgrader.
Sådan har de gjort
I fællesskab med de ansatte, bestyrelsen og forældrene satte skoleledelsen sig for at definere et værdimæssigt fundament. De ville finde frem til en række værdier, som alle tre institutioner kunne blive enige om. Efter en proces, der varede halvandet år, med meldinger frem og tilbage mellem arbejdsgrupper og ledelsesgruppen blev der formuleret fire værdier, som alle parter kunne se sig selv i.
- Vi danner glade, livsduelige børn
- Vi skaber grobund for læring og udvikling
- Vi tager ansvar for tryghed og trivsel
- Vi vil et fællesskab med gensidig tillid, respekt og rummelighed
Det har de opnået
Værdibogen er blevet et værktøj, der bruges i dagligdagen med børn og unge. Det er værdier, alle er enige om skal være styrende for de tre institutioner, og som derfor ofte giver svaret på, hvordan udfordringer skal tackles. Samtidig kan nye forældre til elever på skolerne se i værdibogen, hvilke værdier deres børn vil møde.
Værdibogen er også et meget anvendeligt ledelsesværktøj – og vel at mærke ét, som har de ansattes og forældrenes opbakning.
I forhold til en kommende velfærdsaftale, som vil give folkeskolen større frihed, er skolerne på Hindsholm rustet til fremtiden med deres fælles værdimæssige ståsted.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler