En god ordning, der kræver, at økonomien følger med
Både KL og Skolelederforeningen er positive over for den nye praktikordning, men også forbeholdne, for der er stadig mange løse ender, lyder det.
I Skolelederforeningen er der stor opbakning til den nye praktikordning, men også bekymringer.
- Det er rigtig godt, at der kommer en praktik, der bringer de studerende meget tættere på praksis. Det er vi meget tilfredse med. Vi tror, der kommer bedre studerende ud af det, og at vi i den sidste ende får bedre lærere ud af det, sigerforeningens formand, Claus Hjortdal.
Men …for der er et men, tilføjer han og fortsætter:
- Det er en kæmpe opgave, de lægger ud på skolerne. Vi skal uddanne flere praktikvejledere, og vi skal finde tid til, at de kan løse opgaven. Der ligger også nogle opgaver i, at de studerende pludselig bliver en form for medarbejdere, så der skal registreres sygefravær, barns første sygedag og andre praktiske ting. Og så er der en masse om skemaer, hvis der er mange praktikanter. Det bliver heller ikke altid nemt at finde en vejleder, der kan vejlede i lige præcis de fag, som de studerende kommer med. For vi skal faktisk kunne vejlede ud fra de faglige mål i faget. Så det kan også blive svært, siger Claus Hjortdal, der derfor har svært ved at se, hvordan skolerne skal få det til at hænge sammen økonomisk, medmindre der bliver tilført ekstra midler.
Det er en kæmpe opgave, de lægger ud på skolerne
Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen
KL vil lægge pres på regeringen
I aftalen om den nye læreruddannelse er der afsat 125 millioner kroner i år og200 millioner kroner årligt fra 2024 til professionshøjskolerne. Penge, der skal gå til flere timer og mere praktik, feedback og vejledning. Derudover ”lægges grunden til udvikling af egentlige uddannelsesskoler”, som det hedder i aftalen, og den opgave finansieres fra 2024 i kommunerne ”inden for rammerne af bloktilskuddet svarende til 75 millioner kroner årligt”. Det betyder på almindeligt dansk, at der ikke bliver afsat ekstra penge, som er øremærket til skolerne.
- Og vi ved jo desværre af erfaring, at når de lægger det i bloktilskuddene, så får skolerne ikke ekstra penge, for der er så meget pres på den kommunale økonomi, siger Claus Hjortdal, der lover, at Skolelederforeningen vil gøre sit for at lægge pres på regeringen og KL, der fører forhandlingerne om økonomien.
I KL er man dog helt enig i, at den manglende finansiering er et problem. Thomas Gyldal, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, siger:
- Vi synes, det er dybt problematisk. Det er ikke sådan, vi plejer at gøre. Det plejer at være sådan, at når regeringen bestiller en anden musik – og det er den styrkede praktik jo – så betaler regeringen for den musik. Det har vi allerede gjort opmærksom på, og vi kommer til at arbejde videre på det i de kommende forhandlinger.
Udvalgsformanden lover også at sikre videndeling og koordinering af de initiativer og erfaringer, der indtil videre er gjort med den nye praktikordning – blandt andet i Frederiksberg Kommune.
-Apropos økonomi og en hverdag, som er presset, så handler det også om at ramme en struktur og et indhold i den her opgave, som er så hensigtsmæssig og målrettet som muligt. Så der har vi en stor opgave. Vi har også en opgave i at finde ud af, hvordan vi kan være med til sammen med professionshøjskolerne at skabe de rigtige uddannelsesforløb, så vi får praktikvejlederne opkvalificeret til at kunne indfri de større krav, der nu er til praktikken, siger han.
Andre artikler om samme emne
En udfordring at få alle med
Endnu er det uvist, hvordan skolerne skal indgå i den nye praktikordning, og hvilke skoler der i givet fald skal være såkaldte uddannelsesskoler og have et tætsamarbejde med uddannelsen, hvor der også indgår forskning og udvikling. Men uanset hvad det ender med, er det ikke ukompliceret, mener Claus Hjortdal:
- Når de studerende skal komme en dag om ugen, hvor lang transporttid vil de så acceptere? De fleste vil nok vælge en skole, der ligger tæt på uddannelsen. Så det vil blive de store skoler i uddannelsesbyerne, der kommer til at vindekampen om de nye lærere. Det må jeg desværre bare sige, siger formanden, der samtidig pointerer, at de skoler, der ikke bliver uddannelsesskoler, og som måske ikke engang får en praktikant hvert år, også kan få det svært:
- Bare det at have én praktikvejleder og en praktiklærer vil være omkostningstungt foren lille skole. Og hvis man så skulle have to praktiklærere for at kunne dække flere fag … Det kan man slet ikke.
Thomas Gyldal er enig i, at ikke alle skoler har de samme muligheder for at havestuderende i praktik. Men han siger:
- Det med at være meduddanner af fremtidens lærere bliver en vigtig opgave for vores samlede folkeskole, men også for den enkelte skole i forhold til egen fremtid og rekruttering. At være en attraktiv arbejdsplads handler også om at tage del i praktikopgaven, for ud over at være vigtig for de studerende er den også med til at udvikle egen organisation. Så vi vil arbejde for at få motiveret så mange skoler som muligt over hele landet til at være med, men det er da en udfordring.
Claus Hjortdal er alligevel, når alt kommer til alt, fortrøstningsfuld, for som nævnt tror han også på, at den nye læreruddannelse og den udvidede praktik er den rigtige vej at gå, hvis man vil frafald og lærermangel til livs.
- Vi håber da på, at de nye studerende bliver længere i folkeskolen, når de har uddannet sig. Det vil alt andet lige også spare os for nogle penge, for det er også dyrt at ansætte nogen, der forsvinder efter et år eller to. Så vi bliver nødt til at se på det.
Maja Plesner er freelancejournalist
Mere om praktikken på læreruddannelsen
Afaftalen om den nye læreruddannelse fremgår det blandt andet, at:
- De studerende skal have en tredjedel mere praktik, så de har praktik på alle fire år (fra 30 til 40 ECTS)
- Praktikken integreres i fagene pålæreruddannelsen, så sammenhængen mellem teori og praksis styrkes
- Den integrerede praktik tilrettelægges som udstrakt praktik de første to år
- Der aflægges en professionsprøve efter fjerde års praktik med målrettet afprøvning af de lærerstuderendes færdigheder i at undervise
Hvor skal pengene komme fra?
Aftalen om den nye læreruddannelse blev indgået af et bredt politisk flertal i september sidste år. Aftalen skal sikre en højere kvalitet på uddannelsen og en bedre kobling til hverdagen som lærer. Den finansieres med 125 millioner kroner i 2023 og 200 millioner kroner årligt fra 2024 til uddannelsesstederne.
Kommunerne får også nye opgaver med blandt andet mere praktik, øget praksissamarbejde meduddannelsesstederne og uddannelse af praktikvejledere, der skal lægge grunden for udvikling af egentlige uddannelsesskoler. Opgaverne finansieres fra 2024 i kommunerne inden for rammerne af bloktilskuddet, svarende til 75 millioner kroner årligt.
Skolelederforeningen efterlyser, at der afsættes yderligere midler, som øremærkes til skolerne.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler