En dag om ugen bestemmer eleverne, hvad de vil lære
Fem skoler i Slagelse Kommune har indført firedagsuge med almindeligt skoleskema og en femte dag, hvor der skrues op for elevernes selvbestemmelse, så de selv er med til at vælge dagens indhold. Målet er at skabe øget motivation, trivsel og skoleglæde hos eleverne.
Én dag om ugen, hvor man har sin egen dag – til fordybelse, til noget praktisk, for sig selv eller i fællesskab. Det er den nye virkelighed for eleverne i Slagelse Kommune. Her har fem skoler indført en firedagsuge med almindeligt skema og en femte dag, hvor børnene selv er med til at bestemme, hvad der skal ske. Nogle bruger dagen på at reparere biler på et mekanikerværksted, andre tager på cykeltur til en naturskole, nogle studerer koreansk sprog, og andre bager en bryllupskage hos en konditor og optager det på film. Fantasien er stor for, hvilke aktiviteter eleverne kaster sig ud i, og det er deres selvbestemmelse også. For det er selve ideen bag projektet, at de selv skal have indflydelse på, hvad de vil lære.
- Vi forsøger at skabe motivation og selvbestemmelse, fortæller Martin Meier, skoleleder ved Stillinge Skole.
Han og lederne af fire andre skoler i Slagelse har sammen udviklet projektet, som de kalder
MUST – for Motivation, Uddannelse, Skoleglæde og Trivsel.
Projektet startede i skoleåret 2023/24, men er først gået ind i den praktiske fase fra starten af dette skoleår, hvor de mange forskellige elevaktiviteter er sat i gang. Ud over skolerne deltager også Professionshøjskolen Absalon i Roskilde, hvor forskere følger og evaluerer forsøget.
Forskellige tilgange
Ideen til den nye skoleuge opstod som en udløber af interessen for firedagsuge på arbejdsmarkedet. Det fik skolelederne i Slagelse til at overveje, om man kunne gøre noget lignende på skoleområdet. En firedags-skoleuge virkede dog ikke helt realistisk, hverken i forhold til skolens tilsynsforpligtelse eller i forhold til forældrenes hverdag. Så i stedet opstod tanken om at give eleverne deres egen dag på skemaet, som de fem skoler nu har indført.
- Det handler om, at vi gerne vil lave en skole, hvor vi har flere børn, som er motiverede for den læring, der foregår. Man kan vist godt sige, at folkeskolen har været lidt udfordret af, at det ikke er alle børn, der synes, den måde, vi holder skole på, er lige spændende, siger Martin Meier.
Det er forskelligt fra skole til skole, hvor mange årgange der har en egen dag på skemaet, og hvor meget medbestemmelse eleverne har.
På Vemmelev Skole er projektet endnu ikke rullet ud over alle skolens årgange. Her fortæller skolens leder, Emil Krapper, at det har været vigtigt, at de elever, der er med i projektet, selv vælger, hvad de vil beskæftige sig med.
- Vi er meget tro mod, at der skal være selvbestemmelse for eleverne, så de vælger selv, hvad de vil lære. Der er naturligvis stor forskel på, hvor gode eleverne er til at finde på, hvad de gerne vil undervises i, så vi inspirerer dem også. Men hvis der er noget, de gerne vil undersøge, så har det relevans.
Der skal dog være et læringsmål med det, eleverne vælger. Så her er lærerne med til at sikre, at der bliver lavet aftaler om at komme ud for eksempel til en arbejdsgiver, og elevernes erfaringer bliver løbende dokumenteret.
- Vores erfaring er, at eleverne ikke tænker på det som en dag med fritimer, siger Emil Krapper.
- Vores erfaring er, at det, at vi tager eleverne alvorligt i forhold til, hvad de gerne vil arbejde med, gør, at de er rigtig motiverede for det, de laver.
Sådan har de gjort i Slagelse
MUST – Motivation, Uddannelse, Skoleglæde og Trivsel – er et projekt i Slagelse Kommune, som skal fremme elevernes motivation og trivsel ved at give dem øget selvbestemmelse.
Eleverne har en ugentlig dag, hvor de har indflydelse på, hvilke aktiviteter der skal foregå. De kan deltage i fælles eller individuelle aktiviteter på skolen, uden for skolen eller hjemme.
Det er forskelligt fra skole til skole, hvor mange årgange der er involveret i projektet, og hvor meget selvbestemmelse eleverne har.
Nogle af de ældre elever er for eksempel i erhvervspraktik hos en konditor, mekaniker eller cykelsmed. Andre elever arbejder hjemme, for eksempel med romanlæsning, og er i kontakt med deres lærer på Teams. En fællesaktivitet har været en cykeltur til en naturskole eller træning til et halvmaraton. Der er elever, der fordyber sig i sprog, billedkunst eller andre emner, måske med inspiration fra foredragsholdere udefra.
Fem ud af 16 skoler i Slagelse er involveret i projektet: Broskolen, Dalmose Skole, Kirkeskovsskolen, Stillinge Skole og Vemmelev Skole. De samarbejder med Professionshøjskolen Absalon i Roskilde om projektet.
Politikerne og det lokale erhvervsliv i Slagelse støtter op om projektet. 100-150 virksomheder har meldt sig til at tage elever i praktik.
MUST-projektet ligger inden for rammerne af den eksisterende lovgivning for folkeskolen og inden for rammerne af skolernes økonomi.
Fællesskab i fokus
På en anden skole, Dalmose Skole, har man valgt fra starten at involvere alle årgange i MUST-projektet, til gengæld har de ikke lige så meget medbestemmelse fra begyndelsen. Frem mod jul har skolen besluttet at sætte fordybelse og fællesskab i centrum. Mens de mindre børn deltager i en fællesaktivitet, for eksempel en 10 km cykeltur til en naturskole eller ud til den lokale præst, er det planen, at de ældre elever skal have mulighed for at komme i praktik.
- Vi forsøger at komme ud og lade eleverne vise nogle andre sider af sig selv, som gør, at de også får nemmere ved at bestemme mere selv. Det giver dem selvtillid, fortæller skoleleder Tina Ellekjær.
I dette skoleår vil lærerne og eleverne prøve forskellige muligheder af.
- Vi bruger første år på at brede en vifte af deltagelsesmuligheder ud for at vise eleverne, hvilke muligheder der er, når de selv skal have mere medbestemmelse, så de kan vælge til og fra. Vi står på tre ben, der handler om større grad af autonomi, kompetencer og fællesskab, siger Tina Ellekjær.
”Der er en helt anden arbejdsglæde, fordi børnene har medbestemmelse – det giver en helt anden motivation.”
Martin Meier, skoleleder på Stillinge Skole
Mere virkelighedsnært
En væsentlig del af projektet på alle skolerne har været det samarbejde, de har fået i stand med det lokale erhvervsliv. Flere end 100 virksomheder har meldt sig til at tage elever i praktik, og det har stor betydning, for det gør det lettere at efterkomme elevernes ønsker om at komme ud i praksis.
Der er udviklet et virtuelt kort, hvor eleverne kan finde en virksomhed inden for det erhverv, de ønsker at prøve af. Det gør det nemt for dem at komme i kontakt med arbejdsgiverne.
Emil Krapper mener også, at eleverne kan have stort udbytte af at komme uden for skolen og indgå i andre sammenhænge end dem, de kender fra klasselokalet.
- Eleverne bliver meget modnet af de her processer, hvor de er ude at lave aftaler. Det bliver lidt mere virkelighedsnært og mere motiverende for dem end bare at modtage undervisning fra en bog. Der kommer også nogle sidegevinster, for eksempel i form af mere handlekompetence i forhold til de ting, de skal arbejde med.
Virksomhedspraktik er dog kun en af de mange muligheder, eleverne har. De kan for eksempel også vælge at bruge den skemafri dag på at fordybe sig i et emne, måske med inspiration fra oplæg af folk uden for skolen, læse en roman derhjemme med vejledning fra deres lærer, eller de kan deltage i en fysisk fællesaktivitet som at træne sammen til et halvmaratonløb.
- Der er forskellige måder at lære på. Vi lærer ikke ens – det er vi nok alle ved at være enige om. I dette projekt er deltagelsesmulighederne mangfoldige, siger Martin Meier.
Ukendt land
Blandt medarbejderne på de fem skoler i Slagelse har der været stor opbakning til MUST-projektet, fortæller skolelederne samstemmende. Selvom det er ukendt land, lærerne og pædagogerne bevæger sig ind i med de mange nye elevaktiviteter, er de gået til opgaven med stort engagement.
- Jeg oplever, at hele medarbejdergruppen er meget positive, og de har jo været med til at definere projektet. Der er stor interesse for det, og de, der er involverede, synes, det er spændende, siger Emil Krapper.
Ligeledes har forældrene og skolebestyrelsen støttet op. Fra skolernes side vil man arbejde på at inddrage forældrene mere og trække på de netværk og den viden, de sidder inde med – så her ligger også et fremtidigt udviklingsarbejde, fortæller Martin Meier.
Selvom de fem skoleledere repræsenterer vidt forskellige skoler, har det været en stor styrke, at de har været flere om at kunne igangsætte et så opfattende projekt, som udviklingen af den anderledes skoleuge har været. De har støttet hinanden undervejs.
- Jeg tror ikke, jeg havde turdet kaste mig ud i det alene. Vi har holdt hinanden fast på, at det tør vi godt, fået ideer og kunnet sparre, når det blev svært indimellem. Det har været meget energigivende! Det ville være dejligt, hvis dette kunne være en inspiration til andre skoleledere i forhold til at stå sammen, være modige, sparringsparate, sårbare og risikovillige, siger Tina Ellekjær.
Større selvstændighed
Det er planen, at projektet skal løbe over seks år. Det er endnu så nyt, at der ikke er målbare resultater af det, men skolelederne fornemmer klart, at det har positive effekter på elevernes trivsel og motivation.
- Der er en helt anden arbejdsglæde, fordi børnene har medbestemmelse – det giver en helt anden motivation. Og det kender vi jo også godt hos voksne. Hvis vi selv er med til at forme noget, er vi også mere med på det, siger Martin Meier.
Det er også Tina Ellekjærs klare indtryk, at elevernes medbestemmelse har bidraget til bedre trivsel og til at udvikle deres selvstændighed.
- Jeg har en forventning om, at det er nogle mere modne børn, der kommer ud i den anden ende, fordi de både prøver selv at eksperimentere med nogle ting og får de personlige forudsætninger, som er vigtige for at agere i et fremtidigt liv.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler