Du må ikke have andre guder end kerneopgaven
Astrid Witt har skrevet 10 bud på det gode lederliv. Hendes første bud er altid at have fokus på kerneopgaven. Derudover har hun fokus på at huske at holde hjernepauser, tid til at spise sin madpakke, sænke barren lidt og ikke mindst at være en god rollemodel for børn og voksne.
Efter fire år og lidt til som afdelingsleder har Astrid Witt stået i mange situationer, hvor det kunne have været rart med en tommelfingerregel eller ti. Ikke mindst, da coronapandemien brød løs blot et halvt år efter, hun var startet i sit første lederjob. Det skabte et gigantisk kaos både i de daglige arbejdsgange, men efterhånden også indeni hende selv.
- Corona var hård at komme igennem som ny leder. Lige pludselig var det, som om der var sprunget en bombe. Alle regler var væk, og alting skulle laves om, og vi skulle stå og måle, hvor langt der var imellem alting, og håndterereaktionerne dels fra medarbejdere og elever og forældre. Vi arbejdede konstant og var i alarmberedskab hele tiden, fortæller hun.
Til at starte med oplevede hun det som et kæmpe kick. Hun var i et godt ledelsesteam, der klarede det sammen, og hvor lang tid kunne den usædvanlige situation blive ved? Men så kom der nye bølger, hvor børnene blev smittet.
- Jeg kan bare huske, der var en weekend, hvor jeg havde vagt både lørdag og søndag, og folk ringede konstant. Jeg tror, jeg snakkede med 100 mennesker, der ringede ind om syge børn. Det snurrede i mit hoved, jeg tænkte på det om natten, badet i sved, og spekulerede over, om det bare var mig, der var en slapsvans, husker den nordjyske afdelingsleder, der efter halvandet år i undtagelsestilstand simpelthen ikke magtede at geare ned igen.
Min hjerne har bare brug for pauser, og det skal jeg tage alvorligt
Astrid Witt, Afdelingsleder, Vejgaard Østre Skole
- Jeg opdagede det ikke, før det var blevet for meget. Det blev alt for vildt. Alt for lidt fritid. Alt for lidt væren sammen med familien og intet overskud til noget som helst. Der mærkede jeg min egen grænse. Det kunne jeg simpelthen ikke holde til, konstaterer hun.
Brug for hjernepauser
Det blev Astrid Witts wakeup call. Hun aftalte med sin skoleleder at være hjemme nogle dage for at få ro på. Her gav hun sig til at lave retningslinjer for sig selv og sit arbejdsliv. Det blev til 10 bud som et forsøg på at lægge en bæredygtig ramme ned over sit eget arbejdsliv, men også sin rolle som leder. Blandt andet at sænke barren lidt og ikke lade sine idealer slå sig ihjel, slukke for notifikationer på Aula og mail, låne andres gode ideer og at holdehviletiden hellig.
-Min hjerne har bare brug for pauser, og det skal jeg tage alvorligt, siger Astrid Witt og kalder sig selv sådan en work-till-you-drop-agtig.
- Det var jeg i hvert fald tidligere, hvor jeg tog en masteruddannelse samtidigmed et fuldtidsjob og var alenemor til to børn. Der var bare ikke nok timer i døgnet. Så kunne jeg jo tage natten med, og det kan man også i en periode, men jeg kunne ikke blive ved. Jeg er jo ikke et overmenneske, erkender den ambitiøse leder, der ikke har tænkt sig at overskride den grænse igen.
- Der skal være tid til, at jeg kan spise min madpakke, og tid mellem minemøder. Det kan godt være, det lyder totalt banalt, men det er bare det, der gør, at jeg kan være den bedste udgave af mig selv, siger hun og konkluderer, at hun som leder både har ansvar for sit eget arbejdsmiljø, men også de signaler, hun udsender med sine valg og handlinger.
- Hvis jeg bare kører som en duracell-kanin 24 timer i døgnet, så er jeg ikkeverdens bedste rollemodel for medarbejderne. Så tror de, det er sådan, det skal være. Det dur jo ikke.
Astrid Witt
- Afdelingslederfor udskolingen på Vejgaard Østre Skole i Aalborg januar 2023-
- Afdelingsledermed souscheffunktion på Klarup Skole i Aalborg 2019-2023
- Læringsvejleder på Gistrup Skole 2016-2019
- Lærer på Gistrup Skole 2013-2019
- Master i læreprocesser – ledelse og organisationspsykologi fra Aalborg Universitet2017-2019
- Læringsvejleder fra Professionshøjskolen UCN 2014-2016
- Medlem af bestyrelsen i Aalborg Skolelederforening
Kerneopgavenkommer først
AstridWitt har printet sine 10 bud ud, så de ligger på bordet foran hende på kontoretpå Vejgaard Østre Skole i Aalborg, hvor hun har været afdelingsleder sidenjanuar. Hun bruger dem om ikke dagligt så i hvert fald flere gange om ugen.Skarpest står bud nr. 1: Du må ikke have andre guder end kerneopgaven.
- Det er vigtigt, at vi hele tiden minder os selv om, hvorfor vi er her.Det skal være styrende for alt, hvad vi gør, de drøftelser, vi har, og dehensyn, vi tager, når vi prioriterer, forklarer hun og proklamerer:
- Jeg ser det som min fornemmeste opgave at være kerneopgavens beskytter.
Derfor bruger hun gerne sit 1. bud som trykprøve i teamdiskussioner, nårkonsulenter kommer med nye koncepter, eller når medarbejdere spørger, om deskal gøre A eller B.
- Så spørger jeg: Hvad er hensigtsmæssigt i forhold til løsning afkerneopgaven? Når man spiller bolden tilbage på den måde, så får man også gjortopmærksom på, at vi er her for børnenes skyld, og det er det hensyn, vi skalhave allerforrest hele tiden. Så jeg føler virkelig, det er en rettesnor, sigerhun og fortæller, at det ikke altid har været så skarpt trukket op for hende.
- Da jeg først blev leder, var der tusind ting og verdensmål og projekter og samarbejder – og det er ikke, fordi det ikke er vigtigt, understreger hun.
- Men jeg skal være skarp på, at eleverne skal nå det, de skal nå. De skal lære at læse, skrive og regne, og der er også det dannelsesmæssige aspekt. Det kan godt være, det er lidt gammeldags, men der er jo én, der er nødt til at være dørstopper her. Som leder skal man også turde sige nej, og det er minopgave at udfordre og hjælpe medarbejderne med at sortere lidt i tingene, for der er ikke uanede mængder af tid eller resurser.
Farverigt frirum
Selv er hun også meget nøjeregnende med at prioritere sin tid, uanset om det er arbejdstid, hviletid, fritid eller familietid med sine to børn på 18 og 22. I stedet for at dumpe ned i sofaen og koble af med en Netflix-serie, når hun kommer hjem til gården, hvor hun bor med sin kæreste i Øster Brønderslev – hun har i øvrigt slet ikke Netflix – så trækker Astrid Witt hver dag i malerskjorten og et par plettede malerbukser og kaster sig over akrylmalerier i alle størrelser.
- Det er mit frirum, hvor jeg giver min intuition fri. Jeg gør bare det, som min fornemmelse siger mig, jeg skal gøre. Det kan jeg virkelig godt lide.
Imens hun maler, hører hun lydbøger. Det gør hun også, når hun laver mad, ibilen til og fra arbejde, og når hun går tur ud over markerne med sin hund. Hungår gerne den samme rute hver dag, så hun ikke behøver at tage stilling tilnoget.
- Jeg skal lave noget helt andet med mit hoved, hvor jeg simpelthen giver minhjerne fri, siger hun og tilføjer eftertænksomt:
-Jeg tror, det er det, nogle kan glemme og ikke tager seriøst nok. Jeg har jo heller ikke holdt min hviletid hellig. Hvis jeg havde gjort det fra starten, så havde det nok ikke været nødvendigt at skrive det ned.
Måske derfor drages hun særligt af bøger om dannelsesrejser, og hvordan folk bliver til dem, de er. Hun har lyttet til alle seks bøger i ”Min kamp”-serien af Knausgård. Og til morgen blev hun færdig med ”Undtagelsen” af Christian Jungersen.
- Min yndlingsroman er Lykke-Per af Pontoppidan. Det er en sindssygt interessant roman både historisk, men også hvordan et menneske kan starte et sted og slutte et andet, og hvordan en livsrejse er afgørende for, hvordan man bliver, siger hun og tilføjer, at for nylig var det Hanne-Vibeke Holsts portrætroman om kunstneren Sonja Ferlov Mancoba, hun lyttede til.
- Hun har truffet nogle beslutninger på bestemte tidspunkter i sit liv, som erafgørende for den, hun blev til. Og hvad er det så for nogle beslutninger, derer vigtige? Det synes jeg er interessant.
Ingen karriereplan
Oprindelig er Astrid Witt uddannet bachelor i erhvervssprog i dansk og engelsk, hun har boet i Spanien ad flere omgange og taler flydende spansk.
- Men jeg ville hellere være lærer. Jeg er ikke så god til bare at sidde og oversætte noget, nogle andre har skrevet. Det er for lidt kreativt og for lidt mennesker, siger afdelingslederen, der ikke rigtig har lagt en karriereplan.
- Det har mere været som at male et maleri. Den her farve er fed, den prøver jeg lige af, siger hun og fægter i luften foran sig med en usynlig pensel.
- Det har været en proces, men jeg har hele tiden villet indflydelse.
Som lærer på Gistrup Skole lykkedes det hende at tagelæringsvejlederuddannelsen, hvor hun blev klogere på læringsprocesser og designaf evalueringer og fik adgang til at lave evalueringsspørgeskemaer sammen medeksperter i forvaltningen.
- Det var jo superinteressant, fortæller hun om oplevelsen af at få indflydelse på den større bane.
Herefter fik hun lov at læse en master i ledelse og organisationspsykologi på Aalborg Universitet ved siden af lærerjobbet.
- Det var virkelig fedt. Jeg var sammen med folk fra alle mulige brancher,og det var et kæmpestort vindue, der åbnede sig ind i andre brancher oginteressante samtaler om de store linjer, og hvad der skal til for, at nogetforandrer sig, fortæller hun begejstret om tiden, hvor hun fik smag forledelse.
Fravalg og prioriteringer
Men det var også hårde år, hvor alle weekender og ferier blev inddraget, ligesom hun tog aftener og nogle gange nætter i brug til at terpe tykke fagbøger, læse til eksamen og skrive projekter.
Måske er det derfor, at hendes 6. bud hedder: Du må ikke lade dine idealer slå dig ihjel.
- Jeg er jo også nødt til at erkende, at jeg også skal prioritere og engang imellem sige til mig selv, at nu har du vist læst nok om det, erkender hun.
- Fravalg er jo mindst lige så vigtige som valg. Altså jeg kunne godt havebrugt mere tid sammen med mine børn eksempelvis. Men jeg tror også, der er meget i eksemplets magt. At man ser sin mor gøre sig umage og være engageret i noget. Mine børn har i hvert fald set mig meget med bøger, og de har heldigvis været robuste nok til at kunne holde det ud, griner hun og mindes årene, hvor hun har siddet og læst i diverse cafeterier, mens hendes søn spillede tennisturneringer.
- Og så har jeg kunnet give dem en masse eksamenstricks. Jeg er ikke så god til at spille kort eller lægge puslespil. Men min datter og jeg går til arttalks og har årskort til Kunsten og Utzon Center, og så går vi op i det sammen.
Hvor karrierevejen fører hen, er for Astrid Witt lige så uvist, som når hunbegynder på et nyt maleri.
- Det er vigtigt for mig at komme op i helikopteren. Hvis der går for megetdrift i den, så bliver det for kedeligt. Og så er det fedeste i hele verden joat være sammen i et team om en svær opgave, hvor man puljer alles viden sammen,slår hun fast.
Samtidig vil hun gerne bevare kontakten til eleverne på daglig basis. Derfor går afdelingslederen i tråd med sit 8. bud ofte en tur rundt i klasselokalerne og siger godmorgen til eleverne og deltager gerne i madkundskabstimerne iført sit sjoveste forklæde.
- Min plan er, at jeg gerne vil blive ved med at være glad for at gå på arbejde. Og hvis jeg på et tidspunkt ikke er det, så er jeg nødt til at tageansvar for det selv.
Astrid Witts 10 bud på det gode lederliv
- Du må ikke have andre guder end kerneopgaven
- Du skal være loyal over for dit ledelsesteam
- Du skal holde hviletiden hellig – både din egen og andres
- Du skal ære dannelsesbegrebet
- Du må ikke lade dine idealer slå dig ihjel
- Du skal være tro mod dig selv
- Du må gerne “stjæle” andres gode ideer
- Du skal tale rosende og anerkendende om andre, så ofte dukan
- Du skal ikke være misundelig på andre
- Du skal værne om værdier og ordentlighed
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler