Ledertanker
5.8.2024

Vi kan bruge penge og tid på skolen i stedet for på transport

Skoleleder Charlotte Juhl Andersen skriver i denne klumme om, hvordan hun bliver inddraget i at skabe forandringer i inklusionsarbejdet.
Foto
Charlotte Juhl Andersen
Skoleleder på Tollundskolen
Foto

”Flere elever skal gå i skole i deres lokale område.” Sådan lyder en politisk ambition her i Silkeborg Kommune. Der bliver med andre ord afsøgt nye veje for, hvordan vi kan inkludere flere elever på de almene skoler. For eleverne betyder det, at de vil få en mere sammenhængende skoledag uden lang transporttid til et inklusionstilbud, og pengene, der bliver brugt på transport, skal i stedet gå til de almene tilbud.  

Det er med afsæt i det, at vi fremadrettet skal lave skole, og det bliver virkelig spændende at udvikle nye tilbud til specialundervisningen.  

Jeg oplever heldigvis, at langt størstedelen af vores elever i dag trives, fordi vores pædagogiske personale laver det gode skole/hjem samarbejde med forældrene hver eneste dag og samtidig skaber de bedste vilkår for skoledagen og SFO’en. Men samtidigt er jeg også vidne til en stigning af elever, der visiteres fra almenskolen til et inklusionscenter, og en stigende efterspørgsel fra forældre om, at elevernes sociale, udviklingsmæssige og læringsmæssige behov skal imødekommes i skolens travle hverdag.  
Det er en opgave, vi som skoleledere i den almene folkeskole kan have udfordringer med at løse inden for den eksisterende økonomiske ramme og struktur, og det kan en ny tildelingsmodel råde bod på.

Gennem det sidste år har chefer og skoleledelserne i kommunen arbejdet målrettet med at udvikle faglige anbefalinger til, hvordan rammer og struktur kan skabe mulige forandringer for inklusionsarbejdet. Anbefalinger, som politikerne kan stå på, når de skal træffe den endelige beslutning.  

Fra politisk side er der et stort ønske om, at vi som skoler skal være bedre til at imødekomme de udfordringer, som eleverne kommer med, og at vi samtidig udvikler en større sammenhæng mellem almenskole- og inklusionstilbuddet, på en måde så nogle af timerne for eleverne kan være i det samme skoletilbud, og de derfor kan bruge de samme faciliteter.  Det vil betyde, at vi kan udfase inklusionstilbuddene og give distriktselever med særlige behov et lokalt tilbud med de specialfaglige kompetencer.  

Og med en ny tildelingsmodel vil de kanalisere millionudgiften fra transporten over på de almene skoler, der skal lave specialtilbuddene.

Som skoleleder er det altid spændende at være med til at lave forandringer og gøre erfaringer med at skabe nye rammer for vores daglige arbejde.

På min skole ser vi i ledelsen frem til de mange muligheder, der vil kunne skabes lokalt til gavn for lokalområdets elever, og som forhåbentlig senere kan deles på tværs af hele vores samlede skolevæsen i Silkeborg Kommune. Vi ser muligheder for udvikling af det lokale inklusionstilbud for at kunne fastholde eleverne i børnefællesskabet, så elever med særlige behov ikke segregeres til særlige tilbud, men forbliver sammen med kammeraterne og får den særlige støtte, de har behov i den almene klasse, når de er sammen med de andre elever.  

Skolens bestyrelse hejser også flaget og er klar til, at vi som skole byder ind med at lave prøvehandlinger, som kan give erfaringer/data, der kan bruges til en evaluering, hvor vi kan trække data og give skoleafdelingen et ordentlig grundlag til den videre udvikling.  

SKRIBENTER

Ledertanker skrives på skrift af

Charlotte Juhl Andersen

Skoleleder på Tollundskolen, en distriktsskole, der er beliggende på flere matrikler i Silkeborg Kommune. Hun har et diplom i ledelse og innovation fra VIA samt en master i offentlig ledelse fra SDU.

__________________________

Merete Storgaard
Skoleleder, Vestermarkskolen

Jonas Fisker
Afdelingsleder, Virum Skole

Henrike Balle Lauridsen
Specialskoleleder på Marielundskolen og Børnehus

Læs flere kommentarer

Se oversigt over synsunkter og ledertanker