Til sommer får vi en ny og bedre læreruddannelse i Danmark. Den politiske aftale om en ny læreruddannelse bygger i vidt omfang på et omfattende udviklings arbejde, som professionshøjskolerne, de lærerstuderende, KL og Danmarks Lærerforening har været fælles om.
På professionshøjskolerne har vi store forventninger til den nye uddannelse – og ikke mindst til det intensiverede samarbejde med folkeskolerne, som er en meget vigtig komponent i, at den nye læreruddannelse også bliver en bedre læreruddannelse.
Et stort og vigtigt nybrud er, at folkeskolerne bliver mere tydelige og reelle partnere i uddannelsen af de lærerstuderende. Deri ligger både et større ansvar, men også nogle store og nye muligheder for både ledelse og lærere i folkeskolen.
Et af de tre overordnede mål med den nye læreruddannelse er, at der skal være mere praktik og en bedre sammenhæng mellem uddannelsen og hverdagen som lærer i folkeskolen. Helt konkret får de lærerstuderende fire praktikperioder mod de nuværende tre. Men der er ikke kun tale om mere praktik, det er også en anderledes praktik, hvor de studerende skal opleve en langt bedre integration mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer. På første og eventuelt også andet studieår tilrettelægges praktikken som udstrakte forløb, hvor den studerende mere løbende er en del af skolen, for eksempel én dag om ugen, en uge om måneden eller lignende, med det mål at styrke sammenhængen mellem undervisningen på professionshøjskolerne og praksis som lærer in spe ude på skolerne. Som udgangspunkt gennemfører den studerende praktikken på første og andet studieår på den samme skole. Praktikken på tredje og fjerde studieår vil være koncentreret i længere blokke, hvor den studerende står mere på egne ben og får bedre mulighed for at forberede sig på overgangen fra uddannelse til job.
Det tættere samarbejde om de studerende skal i første omgang uddanne dygtigere lærere, der er bedre rustet til at lykkes i lærergerningen i dens mange forskellige facetter. Men skolerne får også bedre muligheder for at opbygge en relation til de studerende, være med til at udvikle de studerendes kompetencer og at bruge praktikperioden som en trædesten til rekruttering af de studerende, når de er færdiguddannede som lærere.
Med den udvidede og mere integrerede praktik og et generelt styrket praksis samarbejde lægges grundstenen til dét, som har været et meget vigtigt perspektiv i udviklingsarbejdet bag den nye læreruddannelse, nemlig ambitionen om at udvikle egentlige uddannelsesskoler. Uddannelsesskoler er et prioriteret professionelt samarbejde mellem folkeskoler og professionshøjskoler, hvor uddannelsesskolen påtager sig rollen som meduddanner på en mere forpligtende måde end i dag. Samarbejdet kan for eksempel omfatte uddannelse af praktikvejledere, udveksling af medarbejdere, fælles faglig udvikling, løbende forskningssamarbejde medvidere. På skoler, der griber denne mulighed, vil lærere få mulighed for at udvikle sig fagligt på nye måder – ja, der vil over tid blive etableret en egentlig ny karrierevej for lærere, som kan være med til at gøre det mere attraktivt at blive lærer og ikke mindst at blive i faget.
Indlægget er udtryk for skribentens holdning.