Man kan ikke vælge noget, man ikke kender. Samtidig er man forundret over, at der er så få, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, men det er jo klart. Man møder ikke håndværk på sin vej igennem folkeskolen. Så har man et reelt valg efter folkeskolen, hvis man i virkeligheden kun kender en af de mange muligheder, der er?Det mener jeg ikke. For når man kun kender en mulighed, er det typisk den mulighed, man vælger, da det er det nemmeste. Vi skal blive bedre til at sikre, at folk får viden om de forskellige uddannelsesvalg, der er, både så man selv kan vælge på et godt grundlag, men også så man forstår ens venners valg.
Derfor bør der også være mere fokus på i folkeskolen at give alle elever de bedst mulige forudsætninger for at se, hvad der er af muligheder. Heriblandt mere kontakt til lokale virksomheder, så alle kan komme ud og se forskellige erhverv. At sikre at eleverne møder rollemodeller, der er inspirerende og i øjenhøjde med den enkelte. Samt at give den enkelte kompetencer, der gavner både den enkelte og samfundet.
Lige nu accepterer vi, at der er alt for mange, der ingen praktiske færdigheder har efter folkeskolen. Men der er mange måder, vi kan blive bedre på, blandt andet ved at komme ud og besøge en masse virksomheder igennem hele grundskoletiden. Og her skal vi se alle typer, lige fra produktionsvirksomheden, til den lokale ejendomsmægler og til supermarkedet ved siden af skolen. For alle jobs kan virke fjerne for nogen, og det vigtigste er endelig at vise, at alle jobs er gode, man skal blot finde den hylde, man passer på. Og det er nemmere, når man har set mange forskellige, end hvis man kun kender én.
Det at møde dygtige voksne mennesker med forskellige baggrunde er naturligvis vigtigt, men det kan også være utroligt gavnligt at møde unge mennesker, der kun er et par skridt længere i livet end dem selv. Derfor er det vigtigt at vores unge får besøg, både af dem der har gået på et gymnasie, og dem der har taget en erhvervsuddannelse. Derfor bør “Vejen til en erhvervsuddannelse” fylde meget mere ude på landets grundskoler, end det gør i dag. Det giver unge en mulighed for at se andre unge, der går på en erhvervsuddannelse, og dermed få en større forståelse for de forskellige valg, der er, set med unges øjne.
Ud over at møde unge og virksomheder skal vi også vægte håndværkskompetencer lige så højt, som vi vægter akademiske kompetencer. For at gøre det er vi nødt til at lære praktiske færdigheder, så den enkelte ikke går ud af folkeskolen uden nogen praktisk viden. Det gavner både den enkelte og samfundet, at vi alle kan reparere og genbruge lidt, så vi ikke blot smider ting ud, men bruger dem igen og igen. Ligesom det giver den enkelte mere forståelse og selvtillid at kunne gøre ting selv og ikke skulle ringe efter sine forældre, når der skal sættes en hylde op.
Vi skal have mere forståelse for erhvervslivet, både for den enkelte og for samfundet. Men den vigtigste årsag er, at det giver værdi for den enkelte, det gør dem klogere og giver flere muligheder. Muligheden for at kunne vælge en uddannelse på en god baggrundsviden, samt at man ved, hvorfor man gør det. Og uanset om man vælger en erhvervsuddannelse eller ej, er praktiske kompetencer et lige så godt redskab at have med sig som at kunne læse og regne. Kun gennem ordentlig undervisning, vejledning og afprøvning kan vi sikre en ny generation af faglærte og brede faglige unge mennesker.
Indlægget er udtryk for skribentens holdning.